Ledelse og kompetenceudviklingSENDSENDPRINTPRINT

Lav en kompetencestrategi, og lær hvordan du udvikler dine medarbejderes ressourcer, så det kommer hele organisationen til gode

7 undervisningsdage á 3 lektioner

Undervisere med stor erfaring fra offentlige og private lederuddannelser

Else Iversen, chefkonsulent i DJØF.
Jeannette Nyrup Hansen, konsulent i Copenhagen Coaching Center.
Reinhard Stelter, professor i coaching- og sportspsykologi på Institut for idræt, Københavns Universitet.

Mål for ledelses- og kompetenceudvikling

  • At give dig indgående viden om og erfaring med forskellige teorier om og metoder til ledelse af et systematisk arbejde med kompetenceudvikling via bl.a. praksisnære eksempler, øvelser og refleksionsrum.
  • At opøve din evne til at forstå, skelne og forholde sig til forskellige teoretiske positioner i forhold til personalepolitik, kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning, samt give redskaber til at integrere og omsætte den herigennem opnåede viden i lederens daglige praksis.
  • At give dig viden om, hvordan du kan indsamle relevant empiri om ledelse af et systematisk arbejde med kompetenceudvikling samt opøve din evne til at vurdere samt forholde sig dertil, samt kunne formidle dette såvel internt som eksternt.
  • At opøve din evne til at kunne identificere personlige og organisatoriske ressourcer og udviklingsmuligheder for virksomheden på forskellige organisatoriske niveauer og sammensætte de nødvendige handlinger, (fra eksterne kurser til praktisk oplæring til interne organisationsændringer og praktiske videndelingsinitiativer), således at virksomheden maksimerer sine handlemuligheder gennem sit personale.

Indhold

Kompetencestrategi, ledelse og udvikling af læringsmiljø

På baggrund af en undersøgelse af begreber som læring, kompetence og kompetenceudvikling i historisk perspektiv samt arbejdet med en række teoretiske og praktiske redskaber indenfor kompetenceudviklingsfeltet opøves deltagernes evne til at forstå den nære sammenhæng mellem kompetenceudvikling og organisationens strategiske udfordringer. Eksempelvis vil deltagerne på baggrund af deres specifikke hverdag og virksomhed udarbejde et konkret bud på en kompetencestrategi, hvor den enkelte virksomheds strategi og mål samt lederens ledelseskompetencer bliver bragt i spil.

Deltagerne lærer således at arbejde med ledelses-, kompetence-, og personaleudvikling samt uddannelsesplanlægning på systematisk vis - fra tilegnelse af begrebslig forståelse af kernebegreber til konkret udmøntning i udvikling af strategier, politikker og programmer.

Lederens egen kompetenceudvikling og udvikling af læringsmiljø

Situationsbestemt ledelse og den coachende lederstil vil danne bunden for den enkelte leders arbejde med egen kompetenceudvikling som springbræt for at kunne udvikle et læringsmiljø, hvor motivation for læring samt fastholdelse og videndeling af nytilegnet viden er kendetegnende.

Undervisningsdage

Kontakt os på telefon 33330078 for informationer vedr. uddannelsesstart.