Brug ledelsesfilosofi til at udvikle dig og din organisation
7 undervisningsdage á 3 lektioner
Undervisere med stor erfaring fra offentlige og private lederuddannelser
Mette Mejlhede, direktør i Copenhagen Coaching Center. Hun er bl.a. uddannet sygeplejerske og har stor erfaring med ledelsesfilosofi.
Martin Fuglsang, filosof samt tidligere studiechef på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School.
Kim Gørtz, erhvervsforsker og seniorkonsulent i CCC.
Mål for Ledelse og ledelsesfilosofi
- At give dig indblik i logikken bag forskellige etiske positioner, såsom dyds-, nærværs-, nytte-, pligt- og diskursetik med henblik på at handle i overensstemmelse med de rette etiske grunde på relevant vis i forhold til konkrete situationer
- At gøre dig kompetent til at skelne mellem systemisk, filosofisk, narrativt m.m. grundlag for ledelse med henblik på at kunne operere på disse baggrunde i den enkeltes daglige ledelsesfunktion
- At opøve din forståelse for, hvordan forskellige filosofiske tilgange til ledelsespraktikken kan bidrage til diverse funktioner - alt efter situation, proces og involverede parter
Indhold
Ledelsesfilosofi i offentlige organisationer
Modulet giver offentligt ansatte ledere handlingsorienteret viden om, hvordan etik og filosofi kan anvendes i den organisatoriske praksis. Gennem cases som deltagerne selv medbringer fra deres ledelsesmæssige virke arbejder de med filosofiske teorier med henblik på at sætte "de gode grunde" i spil i den offentlige organisation.
Temaer som mening, retfærdighed og ansvar
Modulet fremstiller en række begreber om ledelsesfilosofi i forhold til den moderne ledelsesteorihistorie og det moderne arbejdsliv, som gør det tydeligt, hvorfor etik og moderne eksistensfilosofi er helt centralt indenfor offentlig ledelse. Gennem en lang række øvelser oparbejdes deltagernes sproglige og reflekterede kompetence gennem løbende at blive involveret i etiske og filosofiske samtaler med hinanden. Via individuelt og parvist arbejde med etiske cases fra egen ledelsesfunktion inviteres deltagerne ind i en vifte af filosofiske teorier med det sigte at styrke deres personlige etiske habitus og konkret eksisterende etiske processer i den organisatoriske praksis. Med temaer som mening, ansvar og retfærdighed lærer deltagerne om, hvordan etiske regnskabsprocesser fungerer og hvorvidt disse tilfører ledere, medarbejdere og organisationer fornyet værdi med henblik på valgene der træffes, dialogerne der foregår, samt for fællesskabets fremdrift.
Dette modul er et valgmodul i den samlede offentlige lederuddannelse.
Undervisningsdage
Kontakt os på telefon 33330078 for informationer vedr. uddannelsesstart.
