Ledelse og coachingSENDSENDPRINTPRINT

Brug coaching i din daglige ledelse, tænk coaching ind i en strategisk sammenhæng og få overblik over de forskellige praktiske og teoretiske tilgange til coaching

7 undervisningsdage á 3 lektioner

Undervisere - Danmarks første professor i coaching og to af de bedste praktikere

Reinhard Stelter, professor i coaching- og sportspsykologi på Institut for idræt, Københavns Universitet
Mette Mejlhede, direktør i Copenhagen Coaching Center. Bl.a. uddannet sygeplejerske
Andreas Bering, direktør i Copenhagen Coaching Center. Tidligere ansat i FDB og coach for elite-sportsfolk

Mål for Ledelse og coaching

  • At udvikle kompetencer hos dig som leder, så du kan gøre brug af de mest basale coachingværktøjer efter behov i din daglige praksis.
  • At give dig et overblik over forskellige praktiske og teoretiske tilgange til coaching.
  • At få viden om, hvordan du kan benytte coaching og hvilke muligheder og udfordringer der eksisterer i en coachingsamtale.
  • At få viden om, hvordan coaching kan benyttes i organisationer - herunder den strategiske anvendelse, funktion og kobling.
  • At kunne diskutere etiske problemstillinger forbundet med coaching på et højt kvalificeret niveau.
  • At få indblik i de seneste nationale og internationale strømninger indenfor coaching.

Indhold

Sæt fokus på medarbejdernes kompetencer og ønsker

Modulet giver offentligt ansatte ledere teoretisk viden om og praktiske kompetencer i coachingfeltet, og skaber ad den vej nye blikke på og forståelser for kommunikative praksisser i organisationer. Endvidere giver modulet deltagerne mulighed for at professionalisere kommunikation og samtaler på arbejdspladsen. Deltagerne opdager og reflekterer over, hvordan det at benytte coaching i en ledelsesmæssig sammenhæng skaber mulighed for at perspektivere forståelsen af den enkelte medarbejders ønsker, kompetencer og præferencer, og at Kim Gørtz, erhvervsforsker og seniorkonsulent i CCC.

Forskellige tilgange til coaching

Valgmodulet præsenterer en række teoretiske og praktiske tilgange til coaching, herunder psykodynamisk, kognitiv, systemisk, protreptisk (værdicoaching), samt øvrige bredere filosofiske vinkler, som deltagerne vil opnå introducerende fortrolighed med. Deltagerne vil blive inddraget i undervisningen gennem øvelser og refleksion. Hvad angår tilgangene til coaching vil der eksempelvis være øvelser med fokus på, hvilket teoretisk mindset, der spørges ud fra, og i hvilken teoretisk kontekst coachingsamtalen finder sted. Alt dette med henblik på at opdage og bevidst arbejde med, hvilke tilgange og indstillinger, der fungerer i egen ledelsespraksis. Der vil blive arbejdet med forskellige spørgsmålstyper generelt, ligesom der vil blive fokuseret konkret på den enkelte deltagers udfordringer i forhold til nogle af coachingens dilemmaer.

Dette modul er et valgmodul i den samlede offentlige lederuddannelse.

Undervisningsdage

Kontakt os på telefon 33330078 for informationer vedr. uddannelsesstart.