SEND
PRINTProtreptikken gør lederen i stand til coache sine medarbejdere uden at manipulere dem, siger professor Ole Fogh Kirkeby i dette interview om et nyt 2 x 3 dags lederkursus i protreptik i Copenhagen Coaching Center.
Af Jens Larsen
Ole Fogh Kirkeby sammenligner protreptikken med en avanceret og intelligent form for coaching, som er velegnet til at implementere værdier i virksomheden med og som skaber en meget anerkendende kultur. "At lede igennem generøsitet og tillid er to vigtige omdrejningspunkter i protreptikken. Nye undersøgelser viser også at sygefraværet falder 100%, når lederen begynder at vise tillid og generøsitet over for medarbejderne i stedet for at ånde dem i nakken," siger Ole Fogh Kirkeby. Han er filosof og professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School.
I samarbejde med Copenhagen Coaching Center holder han et 6 dags kursus i protreptik for ledere og coaches, der arbejder internt i virksomheder. Ud over Ole Fogh Kirkeby selv, Mette Mejlhede fra CCC underviser Tobias Dam Hede fra firmaet Sisyphos. Målet er at lære deltagerne, hvordan de igennem en række konkrete værktøjer kan udvikle deres medarbejdere, virksomheden og ikke mindst dem sig selv. Protreptik er nemlig en livslang dannelsesproces, fordi den der coacher lærer mere end den, som bliver coachet.
Kurset kommer til at indeholde 75 % praksis, hvor deltagerne bliver trænet i at coache med afsæt i protreptikken, får feedback og supervision. Og 25 % teori om begivenhedsledelse, klassiske retorik og protreptik.
Den gode leder afspejler den gode organisation
Ordet protreptik stammer fra det antikke Grækenland. Det var et program for de græske ledelsesakademier, som svarer til, hvad vi i dag kalder for en master for topledere. Grækerne opfattede samfundet og mennesket som gensidige analogiske: Det gode menneske afspejles i det gode samfund. "Det var vigtigt at datidens ledere havde en høj grad af etik, da der ikke var institutionelle rammer som afgrænsede deres magtbeføjelser
Grundprincippet er: "At vende folk mod deres grundholdninger og tvinge dem til at kigge på deres egne magtbeføjelser og kriterierne for det gode liv," siger Ole Fogh Kirkeby
Den ligeværdige samtale
"Protreptikken er fundamentet for en coachende lederstil og for at lederen kan coache sine medarbejdere. Den er ikke manipulatorisk og forførisk, men ligeværdig. Den baserer sig ikke på konsensus, for konsensus er for mig at se et langt stykke hen ad vejen et magtredskab," siger Ole Fogh Kirkeby. Lederen bliver nødt til at være bevidst om sine egne motiver og kriterier for at kunne skabe symmetri i samtalen. I modsætning til anden coaching mener Ole Fogh Kirkeby nemlig; at protreptik kan skabe symmetri i samtalen. Det kan den ved at fokusere på værdier eller grundholdninger. Temaet i protreptikken vil ikke primært være, hvordan medarbejderen agererer i forhold til virksomheden, men hvad du ønsker ud af dit liv og på den måde vil den komme til at konfrontere virksomhedens værdier.
"Jeg vil mindre spørge til trivialiteter som at søge anerkendelse. Jeg vil forsøge at komme dybere og i det sekund det sker, så er coachen ikke længere overmanden og coachen er heller ikke længere tavs, men kan sætte sig ind i debatten. Ingen ejer bestemte værdier for det er et anonymt plan i den menneskelige sameksistens," siger han.
Protreptik kombineret med traditionelle coachingteknikker
For at tale om grundlæggende kriterier mener Ole Fogh Kirkeby, at man må benytte sig af mere traditionelle coachingteknikker. "Eksempelvis kan man spørge: "Prøv at nævne en situation, hvor du har performet godt?" Så ville jeg spørge ind til de kriterier, der lå til grund for at vedkommende synes det. Jeg ville spørge ind til, hvorfor vedkommende er på den virksomhed og ikke på en anden. Og hvordan vedkommende opfattede sin egen identitet og funktion og dermed gå længere tilbage og spørge til hvordan vedkommende opfattede sit eget liv. Måske ville jeg spørge til, om der var situationer i vedkommendes fortid, som havde gjort hun var havnet der, hvor hun var," siger han. Selv om samtalen handler om bagvedliggende motiver og kriterier, ser han ikke coachingsamtalen som en teoretisk diskussion, der ikke er relevant for den enkelte, for han mener, at mennesker godt kan lide at diskutere kriterier og grundlaget for deres eget liv.
Lederen lærer mere end den han coacher
Udfordringen er at reflektere på et højere niveau. Ole Fogh Kirkeby mener, at lederen må lære at blive bevidst om, hvilke kriterier, han spørger ud fra og i den forstand gøre op med sine uvaner. Man må hele tiden svæve over sig selv. Han understreger, at man aldrig bliver bevidst om sit eget sprogbrug og måden at fungere relationelt på. Men hele det regi, som protreptikken sættes ind i tillader dig at konfrontere dig med det dybeste i dig selv. "Din egen måde at fungere på bliver spillet ud mod dig selv, når du forpligter dig selv på protreptikken. Det fungerer som en del af en etisk dannelse, så du kan gøre dig selv til et ordentlig menneske. Det er ikke en metode, det er et selvudviklingsprojekt, hvor den der coacher lærer endnu mere end som bliver coachet," siger han.
Ifølge ham er protreptikken den bedste af alle lederuddannelser, fordi lederen arbejder med en dialogisk refleksionsproces på et meget højt plan. "Den er en masterclass i refleksion. Den kendetegnes ved, at man bliver klogere af det man gør. Ikke ved, at man samler erfaringer op, men klogere, fordi man overskrider sig selv og skaber et overskud af mening, som gør, at man kan hive sig selv op ved hårene gang på gang. "
Den gode dialog har en fødende kraft
På kurset arbejdes der også med begrebet begivenhed. Et begreb som Ole Fogh Kirkeby har interesseret sig for i en årrække og bl.a. har beskrevet i bogen "Begivenhedsledelese og handlekraft", Børsens Forlag 2006. "Begivenheden er atomet i vores liv. Protreptikken skal forstå sig selv som begivenhed. Det er vigtigt at forstå, at det som skabes i samtalen ikke tilhører lederen eller den han coacher, men tilhører noget tredje. Begivenheden bliver til, når samtalen fungerer godt. Der er intense kræfter på spil i en god samtale," siger han. Coachen skal ikke tro han kan tage ejerskab over forløbet og dermed manipulere det eller kontrollere det, men dyrke det og sætte det ud af kontrol. "Hvis sådan en samtale virkelig lykkedes, ved at der opstår noget tredje, så vil den have en fødende kraft, den vil skabe nye måder at håndtere begivenheder på. Den vil sprede sig som en epidemi i organisationen."
En fast stab af coaches - implementering
Problemet er at fastholde nye erkendelser. Ole Fogh Kirkeby, mener at man må lave rum i organisationen, som understøtter det. Coaching er ikke en medarbejdersamtale, der foregår en gang om året. Det er et tilbud om at få det bedre med sig selv og organisationen, hvis man har lyst til at være i den. Protreptik kan være noget som HR-afdelingen har ansvaret for. "Jeg tror at om ti år er al ledelse coachende ledelse. I den forstand, man forpligter den anden på noget, spørger til den andens mening, siger sin egen mening - altså dialogisk ledelse."
