Coaching uddannelsen - Modul 4SENDSENDPRINTPRINT

Indhold og temaer på Modul 4 - Master coaching; Coaching for viderekomne 2:

På dette modul inviteres du ind i en række helt centrale emner indenfor coaching, nemlig mod, nærvær, ansvar og tillid, som alle behandles indenfor forskellige filosofiske arbejdsrammer.
Er du rimeligt velfunderet i de psykologiske retninger og metoder i coachingpraktikken, og har brug for nogle nye inspirationer til og perspektiver på dit fag; interesserer du dig for filosofi og er nysgerrig på, hvad det kan bibringe coachingpraktikken, så er dette modul lige præcis det, der løfter dig videre indenfor din coachingkompetence.
Modulet er bygget op som en kombination mellem filosofiske input og øvelser, som vil rykke ved både din opfattelse af coaching og filosofi, samt berige dig som menneske på det personlige plan og i forhold til dit professionelle virke.

Dit mod og nærvær kommer på en prøve
På dette modul får du også indblik i hvilke menneskesyn og verdensbilleder, der gælder i forhold til de forskellige filosofiske metoder, samt hvordan dette indvirker på coachingpraktikken.
Endvidere arbejdes der med at udvide dit repertoire hvad angår at levere passende forstyrrelser i den coachende dialog, dvs. at dit mod og nærvær kommer på en prøve. Derudover sigter dette modul på, at du som coach på filosofisk vis bringer begreber som ansvar ind i din coaching praksis med henblik på at fokusere på fokuspersonens evne til selv at tage ansvar og operere indenfor et coachende rum, der hele tiden tilstræber maksimal tillid i relationen.
Endelig giver dette modul dig mulighed for helt grundlæggende at blive fortrolig med at coache på et filosofisk grundlag, og derved erfare hvad dette grundlag gør ved dig som coach, og hvad det skaber af potentiale i fokuspersonens liv. Du vil således stifte bekendtskab med intet mindre end 14 filosofiske perspektiver på din funktion som coach.

Supervision og træningsaftener
Sideløbende med undervisningen i dagtimerne afholdes der træningsaftener, hvor deltagerne modtager individuel supervision af individuel eller teamcoaching. Det er obligatorisk at deltage på 2 træningsaftener i løbet af et semester for at kunne gå op til eksamen på det enkelte modul. Desuden forudsættes det, at den enkelte studerende ind imellem kursusdagene afholder coachingsessions og derigennem trænes yderligere i at koble teori med praksis.

Vejledning

Sideløbende med undervisningen modtager den studerende vejledning i forhold til sit arbejde med at skrive en masterafhandling.

Eksamen

Modulet afsluttes med indlevering af afhandling og efterfølgende forsvar.

Pris

Prisen for modul 4. er 33.000 kr. eksl. moms.
Prisen inkl. undervisningsmaterialer og forplejning samt certificering.

Tidsramme

7 kursusdage fordelt på:
5 undervisningsdage
2 dage med forsvar af afhandling
Derudover vejledning og supervision efter behov.

Tid og sted

Undervisningen foregår i Copenhagen Coaching Center, Kompagnistræde 22, 1.sal 1208 København K

Kalender

Beskrivelse: Modul 4 - Master coaching; Coaching for viderekomne 2 - hold 12
Tid Beskrivelse
6 Feb 2012 - 09:30 - 16:00
7 Feb 2012 - 09:30 - 16:00
21 Mar 2012 - 09:30 - 16:00
22 Mar 2012 - 09:30 - 16:00
11 Apr 2012 - 09:30 - 16:00
2 May 2012 - 09:30 - 16:00
29 May 2012 - 09:30 - 16:00
13 Aug 2012 - 09:30 - 16:00 Aflevering af masteropgave
Beskrivelse: Modul 4 - Master coaching; Coaching for viderekomne 2 - hold 13
Tid Beskrivelse
28 Aug 2012 - 09:30 - 16:00
29 Aug 2012 - 09:30 - 16:00
26 Sep 2012 - 09:30 - 16:00
27 Sep 2012 - 09:30 - 16:00
22 Oct 2012 - 09:30 - 16:00
16 Nov 2012 - 09:30 - 16:00
29 Nov 2012 - 09:30 - 16:00
14 Jan 2013 - 12:00 Aflevering af opgave

Nyhedsbrev

Kontakt mig

Tilmeld dig uddannelsen

Den Offentlige Lederuddannelse - DOL

Den offentlige lederuddannelse

Vi er blevet certificeret til at udbyde en vifte af offentlige lederuddannelser.

Læs mere her