The Cure, Heidegger og grænseløs coachingSENDPRINT

Erhvervs-filosoffen og forfatteren Kim Gørtz fra Copenhagen Coaching Center viser i Danmarks første Ph.d. i coaching, hvordan filosofien kan supplere coaching og gøre den mere innovativ og grænseløs.

Af Jens Larsen

Interviewet skulle have forgået i bibliotekshaven bag ved Christiansborg. "Der er en smuk statue af filosoffen Søren Kierkegaard," sagde Kim Gørtz i telefonen, da vi skulle aftale mødested. Men det sner og kulden river i næseborene, så vi går i stedet ned på en café tæt på Kims kontor i Copenhagen Coaching Center.
"Filosofien åbner op for helt andre måder at anskue udfordringer på i erhvervslivet og i samfundet, som ikke eksisterer indenfor psykologierne (systemisk, kognitivt og psykodynamisk), som indtil nu har præget coaching," siger Kim Gørtz efter vi har lagt jakkerne og har bænket os med en kop kaffe. Det grænseløse i filosofien mener han er en vigtig pointe i en tid, hvor alle efterspørger nytænkning i en verden præget af stigende konkurrence og forandringer.

Nordea og alle bøgerne
Kim Gørtz er filosof, erhvervsforsker og ansat i Copenhagen Coaching Center. Han er netop blevet ph.d. i en afhandling, der kombinerer coaching og filosofi. Afhandlingen bygger blandt andet på 3 års forskning i Nordea Koncernen. Han har gennem årerne skrevet flere bøger om coaching, filosofi og ledelse bl.a. "Coaching for viderekomne", "Den filosofiske præstation", "Værdier med mening" og "Ledelse med værdier". I sidstnævnte interviewer han tidligere Danfoss chef Jørgen Mads Clausen, Niels Due Jensen fra Grundfos og andre topchefer.

The Cure og det "anderledes"
"Jeg har altid været fascineret af det anderledes og skæve, hvilket jo er en del af det at filosofere. I starten af 1980´erne var jeg tiltrukket af tidens new wave musik bl.a. Depeche Mode og The Cure. Musikken og teksterne var indadvendte, mørke og dunkle. Jeg gik i sort tøj, brugte eyeliner, som man gjorde i de kredse, og havde altid nedadvendte mundviger. Jeg tror, jeg lignende en blanding af Døden fra Lübeck og stumfilmskomikeren Buster Keaton fra 1920´erne, " siger han.
I sit arbejde med filosofi og lederudvikling kan han nikke genkendende til den iscenesættelse, som han dyrkede og var fascineret af i 1980´erne. "Iscenesættelse er også vigtig for lederen. Det kommer af ordet "scene", der i det gamle Grækenland var det sted skuespillerne øvede sig, inden de trådte ind foran deres publikum. Det er altså en måde at arbejde på i kulisserne og gøre dig parat. Man kan sige, at man har gjort sit hjemmearbejde ordentlig. Den tanke kan jeg godt lide," siger Kim, der holder meget af at iscenesætte sin undervisning bl.a. ved at bruge musik og designe værdispil. Han nævner den verdenskendte turbocoach Anthony Robbins. "Alt er jo iscenesat hos ham, det er en koncert, men det kan også være lederen, der har arbejdet med sine relationer til medarbejderne, hvilket betyder at der på sigt kommer en masse godt ud af personalemøderne."

Martin Heidegger blæste mig omkuld
Da Kim i starten af 1990´erne skulle til at studere, overvejede han psykologi, men valgte det fra, fordi det jo gælder om at gøre mennesker normale, som han siger. "I stedet så jeg en frihed og noget grænseløst i filosofien," siger Kim. De første år på universitetet var pensum analytisk filosofi og han kedede sig og havde svært ved stoffet. "Vendepunktet kom en dag til en forelæsning, hvor min lærer Arno Victor Nielsen præsenterede os for den tyske filosof Martin Heideggers tiltrædelsesforelæsning "Hvad er metafysik?" fra 1929. Det blæste mig omkuld," siger han og fortsætter: "Arno fortalte, at teksten handlede om "angst" og "intet" og beskrev Heideggers forelæsning så levende, at jeg kunne se det for mig. Det mod det havde krævet af Heidegger at stille sig op og tale om noget, der var så uvidenskabeligt som metafysik," siger han og fortsætter. "Det at tænkningen var grænseløs og alt var legitimt at tænke i Heideggers univers fascinerede mig." Nogle år senere udgav Kim bogen "Tankens Åbenhed" om Heidegger.

Novo, Oticon og Center for erhvervs- og ledelsesfilosofi
"Det kræver mod at bevæge sig på kanten af det normale. Det gælder både personligt og i erhvervslivet. Som filosof vil jeg gerne skubbe grænsen for, hvad der er en passende forstyrrelse. Altså hvor meget man kan udfordre sine fokuspersoner og kunder uden at det virker upassende," siger Kim. Han henviser til den franske filosof Sartre, der mente at grupper af mennesker altid søger mod hinanden og lukker sig om sig selv. Derfor må de tvinges til at åbne sig op igen. I dag har virksomheder brug for teknikker fx coaching og filosofi, der kan åbne op, så der kan skabes innovation. Selvfølgelig kan virksomheder ikke være det rene anarki, men jeg mener, at man har brug for øer i virksomheder, hvor der kan tænkes radikalt anderledes. Jeg tror sådanne øer eksisterer i virksomheder som Novo og Oticon," siger han.
For at styrke filosofiens udbredelse i erhvervslivet har Kim Gørtz sammen med direktør i Copenhagen Coaching Center, Mette Mejlhede, været initiativtager til Center for Erhvervs- og Ledelsesfilosofi, som har tilknyttet et Advisory Board med bl.a. professor Ole Fogh Kirkeby fra CBS og rektor for filmskolen, Poul Nesgaard.

Kom ind i kampen
"At jeg, som gammel postpunker, kom til at arbejde med erhvervsfilosofi og coaching skyldes en af mine andre store filosofiske forbilleder franskmanden Gilles Deleuze. Han mente, at du altid er en del af markedet, og at det er umuligt at stå udenfor for det. I stedet må du stræde ind i kampen og derinde evne at hæve dig op over det og udfordre det indefra. Det kan man gøre ved hjælp af filosofi, refleksion og god coaching."
Sneen har taget til, vi tager jakkerne på og går uden for. I det jeg rækker hånden frem til farvel, siger han: "Det var ærgerligt vi ikke kom hen til statuen af Kierkegaard. Han har også betydet meget for mig...