SEND
PRINT"Konflikter skyldes ofte at vi taler fra hvert vores udgangspunkt. Viden om Maturanas domæneteori kan få workshops, møder og teamcoachinger til flyde bedre," skriver Copenhagen Coaching Centers konsulenter i bogen "Den Nysgerrige Proceskonsulent" som udkommer til det december. Læs uddrag.
Af Vinnie Andersen, Andreas Bering, Mette Mejlhede, Kim Gørtz, Jeanette Nyrup Hansen, Thomas Mosfeldt, Morten Bertelsen og Jens Larsen.
Som proceskonsulent eller leder oplever de fleste ind imellem at processen i workshops, møder eller teamcoachinger kører fast, og at der opstår misforståelser, stridigheder og uoverensstemmelser mellem parterne. Det kan være idéer bliver skudt ned, inden de er kommet på vingerne eller at enkelte medarbejdere har markante personlige holdninger, som betyder at vedkommende graver sig ned i en grøft. Der er forskellige måder at håndtere det på. Et enkelt værktøj, som kan skabe mere dynamik, tillid og fremdrift er den såkaldte domæneteori. Den er udviklet af den chilenske biolog og systemiske teoretikere Humberto Maturanas, der i 1980´erne præsenterede idéen om, at vi veksler mellem tre kontekster eller domæner, når vi taler og forholder os til verden. Nemlig Det Personlige domæne, Produktionens domæne og Refleksionens domæne. Kort fortalt er det personlige domæne knyttet til vores personlige og subjektive holdninger og værdier; produktionens domæne er knyttet til regler og love og forventninger, som fx hersker på din arbejdsplads; og refleksionens domæne er her, hvor du ser den samme sag fra flere perspektiver, er undersøgende og ikke træffer beslutninger.
Som proceskonsulent kan du introducere teorien for deltagerne i workshops og teamcoachinger, bruge den til at skabe overblik med for den leder, som du rådgiver og benytte den som et fundament, du arbejder ud fra. Domæneteorien er altså både en teori, et sæt briller, vi kan kigge på verden med, men også et konkret værktøj, der kan benyttes og arbejdes med. Som "briller" kan den skabe ro hos dig som proceskonsulent, fordi den giver en forståelse for evt. uoverensstemmelser på tværs i teamet; og som værktøj kan den bruges, som en slags spilleregler i stil med dem, man kan præsentere inden en teamcoaching.
Det personlige domæne - min yndlingsfarve er blå - øv bøv!
Teorien indeholder som sagt tre domæner. Det personlige domæne tager afsæt i vores personlige historie, det er vores rejsetaske. Det kan være, værdier, holdninger, religioner, politiske standpunkter og personlig smag. Det er der, man siger: "Jeg synes kristendommen er det eneste rigtige." Eller "Jeg synes, at blå er den flotteste farve." eller "Jeg synes det maleri og den sang er forfærdelig." Det er også i det domæne, at man siger: "Indvandrerne er dumme og skal ud af landet." Alt det er afhængig af vores historie og tidligere relationer. Det er ofte bare ikke hensigtsmæssigt at inddrage på jobbet. Hvis man fx arbejder et sted, hvor man ikke bruger blå på sine slides og brevpapir, men rød, så nytter det ikke, at du insistere på at lave alle dine slides i blå, fordi du synes at rød er grim. Eller at du har et princip om, at du ikke vil arbejde sammen med bestemte mennesker på grund af deres religion eller politiske ståsted. Jo, det kan du godt, men så skal du måske overveje at finde dig et andet arbejde. Det Personlige domæne er der, hvor krige opstår, og hvor man bliver uenig og nægter at rykke sig. En af udfordringerne som proceskonsulent er, at få folk væk fra det personlige domæne, så de bliver bedre til at samarbejde. Visse mennesker har bare brug for at "få luft" og komme af med deres personlige holdninger, inden man kan flytte dem over i et andet domæne. Det er det felt, du skal evne at navigere i som proceskonsulent. Du skal kunne lytte og spørge, evne at give plads og lukke ned igen.
Produktionens domæne - Hey makker, en hånboldkamp har regler!
Produktionens domæne er det, man møder på sit arbejde, så man ved, hvad man skal producere og hvilke rammer man skal gøre det indenfor. Det er her, hvor der er bestemte forventninger til den enkelte medarbejder og her beslutninger bliver truffet. Det kan sammenlignes med eksempelvis håndbold. Hver spiller har en plads, der er nogle regler og målet er at vinde eller overleve i ligaen. Udfordringen i produktionens domæne er, at det som nævnt er her beslutninger tages. Udfordringen for dig som proceskonsulent, der fx har fået en udviklingsopgave, er hvis deltagerne taler for meget fra produktionens domæne, hvilket betyder at idéer bliver lukket ned og der træffes hurtige ugennemtænkte beslutninger. Det kan ødelægge din proces. Samtidig kan det skabe dårlig trivsel, hvis det personlige domæne ikke får plads, så der er rum for medarbejdernes følelser, hvilket betyder, at der skabes en høj grad af fremmedgjorthed og manglende anerkendelse af medarbejderne som mennesker. Produktionens domæne er vigtig for proceskonsulenten i den henseende, at der skal træffes nogle beslutninger og at processen skal foregå indenfor realistiske rammer.
Refleksionens domæne - idéudvikling og ejerskab?
Refleksionens domæne adskiller sig fra produktionens- og det personlige domæne ved at være elastisk og undersøgende og fri for vurderinger og fast besluttede regler. Det er her lederne og medarbejderne "tænker ud af kassen" og man prøver at se sagen fra forskellige perspektiver og sætter sig i modpartens sko. I dette domæne tager man ikke beslutninger og man siger mere "ja" end man siger "men". Målet er både at høre andres synspunkter, men også at skærpe den endelige beslutning. At arbejde med mennesker er en meget kompleks opgave og refleksionens domæne hjælper med til at styrke ejerskabet og engagementet for projektet eller opgaven. Et forandringsprojekt kan være nok så godt, men hvis man ikke evner at få støtte til det ned i organisationen, har det ofte en kort levetid.
Fortæl din gruppe om domænerne
Hvis du præsenterer domæneteorien for deltagerne i en workshop eller et team, som du coacher, er det let at spørge ind til, hvilke domæne de taler ud fra og få dem til at tænke: "Nå ja, det er da det personlige domæne. Måske skulle jeg prøve at komme mere over i refleksionens domæne?" I processen gælder det om at få samlet folk i det domæne, som er mest relevant i den givne situation. Hvis man er arkitekt og har fået en opgave ind på et nyt projekt, så er smart at være i refleksionens domæne. Men hvis du er dommer og skal dømme en anklaget, så er det bedre at være i produktionens domæne, hvor der er love og regler i stedet for at læne sig op af din subjektive smag. Det er naturligvis svært at adskille de tre domæner, men bevidstheden om dem, kan skabe større tolerance og forståelse for andres synspunkter.
Domæneteorien i byggebranchen
En konsulent fortæller her, hvordan han brugte domæneteorien i et stort byggefirma: "Som intern konsulent arbejdede jeg med nogle projektledere i et stort byggefirma. Projektlederne var rimelige enige om, hvordan projekterne skulle løses. De havde deres Excel-ark og klare tidstyringssystemer. Udfordringen var bare, at de havde folk ude i marken på byggepladserne, som skulle understøtte dem, og de skulle forhandle med nogle mindre håndværksmestre. Projektledere kunne ikke forstå, hvorfor man ikke bare kunne lave nogle klare deadlines. Det skabte en masse frustrationer. Jeg forslog, at vi prøvede at bruge domænerne til at løse op for uoverensstemmelserne. De fortalte deres medarbejdere ude på pladsen, at de gerne ville bruge tid sammen med mig, så de blev afklaret i forhold til, hvordan vi talte sammen. Det var der lidt knurren over. "Hvad var det for noget pjat?", men alle gik med til det. Problemet var, at der kunne være en mand i marken med 40 års erfaring og en ingeniør, som er projektleder, inde i hovedkvarteret, som siger, "at I skal følge vores styringssystem." Manden i marken tænker: "Det her fungerer ikke, men jeg har god erfaring med at det løser sig, hvis vi griber det an, som vi gjorde i Vordingborg og Struer." Men han siger det ikke. Projektlederen kan være nok så meget i produktionens domæne, hvis ham i marken er i det personlige domæne og har noget der kan bruges. Men hvis de ikke er afklaret omkring det, går de skævt af hinanden og det ender med at de siger: "Du er altid sådan en, der altid gør som du plejer.", "Ja, og du er sådan en der sidder med dit Excel-ark!", "Jamen, hvordan kan I så mødes og få løst det I skal?" Jeg samlede gruppen og skrev domæneteorien op på tavlen og sammen diskuterede vi den. Resultatet var godt, og det endte med at de introducerede den for deres andre samarbejdspartnere, hvilket betød at der opstod langt færre uoverensstemmelser."
Domæneglidning
En anden konsulent brugte domæneteorien i forbindelse med et tavlemøder. "Vi skulle indføre et kæmpe leanprogram. Jeg talte med lederne om, hvordan de kunne få tavlemøderne til at blive bedre. De havde erfaring med at sige til folk, hvad mødet handlede om, hvilke problemer der skulle løses og derefter spørge ind til, om der var forslag og idéer. Altså meget refleksionens domæne. Når medarbejderne meldte ind med idéer, sagde lederen: "Fint det gør du. Det er hermed besluttet!" Men det var ikke det, som medarbejderen regnede med. Han tænkte det mere som idéudvikling og havde ikke tid til at udføre det, han forslog. Måske mente den pågældende medarbejder ikke engang, at det var god idé. Lederne inviterede medarbejderne ind i refleksionens domæne, men var stadig selv i produktionens domæne. Det kalder man domæneglidning, fordi to domæner glider sammen. Det svarer til den kreative proces, hvor det er afgørende at skille den kreative del fra den kritiske del for at bevare idéstrømmen. Vi aftalte med lederne, at de fremover ikke måtte tage beslutninger, mens de var i refleksionens domæne. Der skulle gå en dag inden de besluttede sig til, hvad de gjorde. Medarbejderne blev meget mere tilfredse med tavlemøderne, fordi de turde at byde ind med idéer og muligheder uden de blev skudt ned eller fik det som opgave. Domænerne sætter fokus på, at man har det samme udgangspunkt. Lederne brugte efterfølgende domænerne til at invitere til at tale ud fra et bestemt domæne, fx kunne de skrive et punkt op på tavlen og sige: "Det her punkt vil jeg diskutere på refleksionens domæne, og det her vil jeg diskutere på produktionens domæne." Det gjorde møderne bedre."
Udkast og uddrag fra bogen "Den Nysgerrige Proceskonsulent- dannelse og effektiv procesarbejde", der udkommer til december 2011. Bogen er skrevet af Vinnie Andersen, Andreas Bering, Mette Mejlhede, Kim Gørtz, Jeanette Nyrup Hansen, Thomas Mosfeldt, Morten Bertelsen og Jens Larsen.
