SEND
PRINTStresscoaching skaber varige forandringer, fordi coaching tager udgangspunkt i personens særlige problematik. Jeg ved det fra mennesker, jeg arbejdede med for 2 - 3 år siden. De siger, at de har fået en stopklods mod stress, fortæller stresscoach Vinnie Andersen som har 10 års erfaring på området fra bl.a. Hjerteforeningen og store danske virksomheder. Sammen med CCC har hun udviklet værktøjet "360 graders stresshåndtering".
Af Jens Larsen, seniorkonsulent Copenhagen Coaching Center
Har du svært ved at sove? Har du svedige hænder? Er dit humør svingende? Aviser, blade og tv er proppet med indslag og tests om stress, som afslører, at størstedelen af danskerne er stressede. Spørgsmålene er ofte suppleret med en række gode råd fx "Skriv ned, hvad du vil nå i løbet af dagen", "tjek din mail på bestemte tidspunkter". Nemt og enkelt. Men for stresscoach Vinnie Andersen, der har arbejdet med stress i bl.a. Hjerteforeningen, National Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og i en række større danske virksomheder, er det en kompleks udfordring. "Hvis det er så enkelt, hvorfor er det så stadig et stort problem?" siger hun. Sammen med Copenhagen Coaching Center har hun udviklet værktøjet "360 graders stresshåndtering", som forsøger at tage højde for kompleksiteten. Her er coaching af medarbejdere, teams og ledere det vigtigste værktøj. Coachingen suppleres med stresspolitik og workshops i at håndtere arbejdspres og skabe mere arbejdsglæde for den enkelte medarbejder.
100-meter eller marathon løber?
I arbejdet med organisationer oplever hun, at ikke stressede medarbejdere har svært ved at forstå dem, som siger, at de er stressede. "Stress er individuelt, vi kan ikke klare lige meget lige længe. Vi har individuelle grænser. Det kan sammenlignes med løbere. De kan løbe forskelligt alt afhængig af deres form, men også fordi nogle af dem har større lungekapacitet end andre. De har talent for at løbe", siger Vinnie Andersen, som selv har været konkurrenceløber.
Hun mener, at det første skridt i arbejdet med stress er, at få medarbejderne til at forstå, at stress er meget individuelt. Det kan ske gennem information, foredrag og workshops. Hun understreger vigtigheden af også at sætte fokus på det positive og de øjeblikke, hvor der er arbejdsglæde.
Utilstrækkelig stresshåndtering eller stresshysteri
"Problemet med mange stressforløb i virksomheder er, at ledelsen ofte kun sender enkelte medarbejdere af sted på kurser i stedet for hele afdelingen, og at lederen ikke selv er til stede". Hun mener dog, at meget stress kan håndteres ved at ændre på den måde medarbejderen forholder sig til sig selv og sit arbejde på. "Men det er ofte utilstrækkeligt. Tit er det nødvendigt at inddrage arbejdspladsen og lederen og de andre medarbejdere i afdelingen, hvis der for alvor skal arbejdes med udfordringen. Hvis man løber ind i en mur af manglende forståelse, når man kommer tilbage fra kurset, og de andre ser skævt til en, fordi man siger, at man ikke kan nå det, så er det svært at holde ved", siger hun.
Mange opfatter stress som et modefænomen. Er det ikke nok med et kursus?
"Ja, det er der nok en tendens til med alle de artikler, der er i aviserne, men jeg oplever, at der er meget pres på arbejdspladserne i øjeblikket. Der er fx kommunesammenlægninger. Alle oplever en skærpet konkurrence og effektivisering blandt andet på grund af mangel på arbejdskraft", siger hun. I privatlivet ser hun de samme tendenser. "Man skal skabe sit eget liv, sin egen identitet og der er mange muligheder og valg, der skal træffes konstant. Træffer man nu de rigtige valg eller er græsset grønnere hos naboen? Mange mennesker har svært ved at få enderne til at mødes. Specielt børnefamilierne".
"Lav så de fejl" - individuel coaching
De fleste vidensarbejdere stiller meget høje krav til sig selv. De skal være fejlfrie, løse det hele på den halve tid, være til rådighed døgnet rundt og komme med geniale løsninger. Vinnie Andersen mener, at noget centralt i stresshåndteringen er at udfordre de forestillinger og overbevisninger den enkelte medarbejder har omkring sine præstationer, men også udfordre ledelsen på, hvordan de organiserer og prioriterer arbejdet.
Hvordan udfordrer du deres overbevisninger?
"Coaching og øvelser er mine primære værktøjer. Jeg udfordrer dem på deres forestillinger og hvad det gør ved dem. Mange er ikke bevidste om, hvordan de tænker og handler. De gør det bare", fortæller Vinnie Andersen. Hun nævner en stresset medarbejder, som hun coachede i en større dansk virksomhed. "Hun var vant til at lave alle opgaver, så de var 110 % i orden og nu er beskeden fra chefen, at 80 % er ok. Det er hun meget stresset over. Her er det interessant at se på, hvad det er, som stresser hende ved det. Hun siger fx: "Jeg skal gøre mit arbejde ordentligt." Jeg kan så spørge: "Hvad betyder det for dig, når du gør noget ordentligt?" og " Hvad gør det ved dig, når du ikke får det gjort ordentligt?", "Er der nogle gange, hvor du ikke har gjort det ordentligt og det alligevel er gået godt?"
At snitte sin egen stopklods
Forskning viser at privatliv og arbejdsliv flyder mere og mere sammen. Der er en tendens til, at medarbejdere sætter lighedstegn mellem det at være fejlfri i arbejdet og være OK som person. En forestilling om, at det man præsterer også er det, man er som menneske. Vinnie Andersen mener, at det er givtigt for den enkelte at få mennesket adskilt fra medarbejderen, så man kan se, at ens arbejdsresultater ikke er afgørende for, hvem man er som person.
Hvordan arbejder du med at adskille mennesket fra medarbejderen?
"Jeg kan ikke gøre det, men jeg prøver at udfordre deres overbevisning ved at spørge ind til det.: F.eks. "Er du kun OK som person, hvis du er 100% fejlfri på arbejde? Gælder det altid?", "Hvad tror du, der sker hvis du ikke gør det 100 %, hvordan vil du så have det?" Og omvendt: "Hvordan tror du andre tænker om dig, når du har den ide?" "Min opgave er at få dem til at reflektere over, hvad den overbevisning betyder for dem selv, deres mand og kollegerne og andre", fortæller hun. Hendes erfaring er, at der altid kommer et tidspunkt, hvor de når frem til en erkendelse af, at de ikke skal gøre alt 100 % for at være OK som menneske.
En anden udfordring Vinnie Andersen arbejder med, er at få dem til at reflektere over, om det ansvar medarbejderen har i afdelingen er rimeligt. Påtager de sig måske for meget, eller er de bange for at give noget fra sig? Måske forestiller de sig, at der ikke er andre i gruppen, der kan løse deres opgaver. "Virkeligheden er måske, at de kan uddelegere en del af opgaverne. Det kan også være relevant at undersøge deres forventninger til sig selv, chefen og de andre kolleger. Mange af os styrer efter vores eller andres usagte forventninger."
Hvor lang tid holder stresscoaching?
"Er de nået frem til vigtige erkendelser og har besluttet sig for bruge dem, så holder det. De har lært, hvad de vil og hvad de ikke vil. Coaching skaber ejerskab. Jeg ved det fra mennesker, jeg arbejdede med for 2 - 3 år siden. De siger, at de har fået en stopklods, som betyder, at de tænker sig om en ekstra gang inden de kaster sig ud i opgaver. Men der vil altid være tilfælde af tilbagefald, men så har man værktøjer til at rette op på det med."
Organisering og sol til blomsterne
Organisering og prioritering er et andet vigtigt redskab i stresshåndtering. Vinnie Andersen mener, at det ofte handler om at få skabt overblik. "Hvad er opgaverne og hvilke ressourcer har jeg til at løse dem med? Hvad er tidskravet? Det kan være er en god ide at få nogle til at hjælpe sig med den del. Her kan ledelsen gå ind og tage et ansvar og være synlig ved at uddelegere arbejdet og få medarbejderne til at arbejde sammen om at nå et fælles mål", siger hun.
Hun refererer til et eksempel i en virksomhed, hvor hun arbejdede med stress. "I en afdeling sad de med hver deres bunker af sager og knoklede. Nåede man ikke opgaverne, fordi telefonen ringede for mange gange i løbet af dagen, måtte man arbejde over eller tage ekstra fat næste dag. Det var den enkeltes ansvar at nå sine opgaver. I en anden afdeling havde man besluttet, at alle de sager, der ikke var lavet færdige blev lagt på et bestemt bord. Alle havde et ansvar for at tage af den bunke og hjælpe kollegerne. Det giver et meget mindre pres. Selv om de havde den samme mængde af sager, som den anden afdeling var de meget mindre stressede. Heldigvis viste det sig, at den anden afdeling blev inspireret af ideen", fortæller hun.
Er der andre gevinster ved at arbejde med stresshåndtering for en virksomhed?
"Der er jo den umiddelbare kæmpe gevinst, at man undgår, at medarbejdere går ned med stress. Der er meget at "spare" ved det både i forhold til økonomiske og menneskelige omkostninger. Ved at arbejde langsigtet med stress bliver afdelingen klar over, hvad de vil i fællesskab. De sætter sig nogle mål. Ledelsen finder ud af, hvad de vil kommunikere ud til medarbejderne. Det kan give en større fælleskabsfølelse og øge team-ånden. Man støtter og bakker op om hinanden. At vende stress til arbejdsglæde er som at luge ukrudt i en have. Blomsterne får mere sol og plads til at vokse."
