Diplom-uddannelse, kreativ rådgivning, foredrag og workshops
I takt med besparelser i det offentlige og øget konkurrence fra Østen kalder tiden på innovation og kreative medarbejdere med krøllede hjerner, der kan se nye muligheder og gi´ de konkurrerende virksomheder baghjul.
I Copenhagen Coaching Center tilbyder vi dig forskellige måder at sætte skub i innovationen på. Sammen med UCC udbyder vi diplommodulet Viden- og innovationsledelse for ledere og medarbejdere i det private og offentlige. Vi har coachees, der er specialiseret i innovation og kreativitet. Vi har erfaringer med at designe innovations-workshops til netop din virksomhed, og endelig har du mulighed for at trække på vores inspirerede foredrag om kreativitet.
Diplomlederuddannelsen i innovation (5 ECTS-point)
Vi har erfaring med at lave uddannelsen som intern skræddersyet uddannelse til organisationer, der har brug for at sætte innovation på dagsordenen. Deltagerne tager afsæt i et område i deres arbejde, hvor de skal udvikle nyt. De lærer gennem arbejdet med den konkrete case at benytte forskellige innovative værktøjer og teorier. Samt viden om, hvordan man kan sælge sin idé på den bedst tænkelig måde. Modulet kan fx være fordelt på 2 hele dage og 2 halve dage og afsluttes med eksamen. Der gives 5 ECTS point.
Innovative workshops
Vi designer innovative workshops for virksomheder, hvor der arbejdes med et konkret fokusområde. Det kan fx være nye måder at servicere borgerne på. Workshoppen tager afsæt i en række konkrete værktøjer fx open spaces, metaforteknik, protreptik, kreativ coaching og innovativ storytelling.
Kreativ coaching og rådgivning
Coaching er et oplagt værktøj at bruge i innovative processer. Ved at benytte coachingens forskellige tilgange sætter vi nye perspektiver og udfordrer det fokusområde, virksomheden har brug for at udvikle. Det kan være alt fra salg til nye koncepter. Vores coachees har alle en 2-årig coachuddannelse på masterniveau, og nogle af dem er specialiseret i at arbejde med kreativitet og innovation.
Inspirationsforedrag
Hvad er next practice? Hvorfor er pauser vigtige? Hvordan gør de kreative virksomheder og mennesker, der evner at nytænke og sælge deres idéer? Hvad kan vi lære af andre brancher? Fx hitsangskrivere og de bedste politiefterforskere? Et inspirationsforedrag fra en Copenhagen Coaching Centers kreative konsulenter giver et frisk pust til din virksomhed og udfordrer dine medarbejdere.

