SEND
PRINTKan ledere lære af de bedste drabschefer? JA! Drabschef Ove Dahl giver her sit bud på, hvordan man får succes som leder i en drabsafdeling.
Af Jens Larsen
Evnen til at tænke kreativt, håndtere et grænseløst arbejdsliv, inddrage sit netværk og indsamle de rigtige informationer og oplysninger er afgørende kompetencer for mange ledere i dag, der skal overvinde besparelser inden for det offentlige og hårdere konkurrence fra fx Østen. Og det er netop de egenskaber, som en drabschef skal evne at beherske, hvis han skal løse de vanskelige drabssager. Drabschef Ove Dahl har lært de lederkompetencer på sin egen måde.
"Jeg er den sidste leder i politiet, som ikke har en lang lederuddannelse. Jeg har nogle små lederkurser, men ved meget lidt om ledelsesteori. Jeg har altid gjort det, som jeg syntes virkede og prøvet at være den samme Ove Dahl hele vejen igennem," siger han. Ove Dahl går på pension i de her dage fra jobbet som drabschef i Københavns Politi. Han blev ansat i 1972, har været i kriminalpolitiet siden 1978 og drabschef fra 2003. 
Du skal have et kreativt team - manden fra Fyn
"For at få succes som drabschef skal du have et team af kreative og fantasifulde medarbejdere. Egenskaber som kreativitet, indlevelsesevne og held er væsentlige hos efterforskerne, når de står over for vanskelige sager. Rettere sagt, skal de have evnen til at få den gode idé," siger Ove Dahl. I hans tid har der været mange svære sager - senest den såkaldte sag om Amagermanden, som langt om længe har fundet sin løsning.
"Vi havde en engang en drabssag som også var på Amager, hvor en ældre mand omkring de 60 år var slået ihjel. Han havde ligget i sin kælder i 16 dage. Alt tydede på, at det var rovmord, og vi var ved at skyde os ind på en mand, der boede på Fyn, men han nægtede at kende noget til det. Vi havde en overbevisning om, at det godt kunne være ham, men vi kunne få ham ind i sagen. I sådan en situation er der brug for kreativiteten og de gode idéer. Pludselig er der en ung medarbejder, der siger til et morgenmøde: "Ove, hvis nu det er ham der har gjort det, skal vi have ham flyttet fra Fyn til Sjælland den dag. Vi ved han har en gammel rød bil. Kunne det ikke tænkes, at han var kørt igennem nede ved Storebælt, og dernede bliver de fotograferet?" Det havde jeg ikke tænkt på. To mand kørte ned til Storebælt og bingo vores mistænkte kører igennem betalingsanlægget den lørdag, hvor manden blev slået ihjel. Det er blot et eksempel på kreativitet blandt medarbejderne. Som chef skal du samle nogle kreative mennesker og motivere dem," siger han.
Engagerede medarbejdere - klokken 3 om natten
"Motivation og engagement betyder meget i jobbet som drabschef og efterforsker, fordi det vi arbejder med er meget betydningsfuldt og ofte kræver megen tid. Man skal være grebet af den hellige ild, som jeg selv er, og man skal kunne lide arbejdspladsen. Hvis medarbejderne ikke kan lide arbejdspladsen, skal de ikke være der, for vi forlanger rigtig meget af dem. Hvis jeg står kl. 3 om natten på et gerningssted, skal jeg kunne ringe dem op. Selvfølgelig kan de være forhindret, men hvis det viser sig at den samme kollega 3 - 4 gange i træk har en undskyldning, skal han finde et andet sted at være," siger Ove Dahl. Men for de fleste er det det bedste der kan ske, at de kommer i drabsafdelingen, mener Ove Dahl. "Drabet er jo den ultimative forbrydelse, som langt de fleste synes det er attraktivt at få lov til at opklare. Og det tiltrækker de bedste kolleger," siger han.
Ove Dahl understreger at der selvfølgelig er forskel på efterforskningsteams og på medarbejdere og hvilke uddannelser de har fået. "Hvis vi tager drabssektionen i København. Ud af 60 medarbejdere består efterforskerne af 14 medarbejdere og de 10 har været der i mange år. Det er superligaen. Det er kvalitetsfolk. De har de kvaliteter, der skal til for løse sagerne. Det er nemt at være leder over for sådan et team, i modsætning til et ungt team, der skal serviceres mere. De her halvgamle drenge og piger er de bedste," siger Ove Dahl. Han er selv født i 1949 og vokset op i Askov i Jylland.
Du skal brænde for jobbet - den ultimative forbrydelse
"Det lå ikke i kortene, at jeg skulle havne i en drabsafdeling. Jeg blev headhuntet af den tidligere drabschef Wolmer Petersen sidst i 80´erne og blev gruppeleder. Jeg var usikker på, om jeg kunne klare det, men jeg har vokset mig op igennem systemet og undervejs blevet grebet af den hellige ild og inspiration, fordi jeg har været en del af de teams, der henover årene har fået de mest spændende sager," siger Ove Dahl. Han mener selv, at han har haft det bedste job, man kan have i politiet. Han har aldrig haft ambitioner i forbindelse med karriere, men påtaget sig de roller, som han er blevet spurgt om. "Men min personlige ambition har været at opklare den ultimative forbrydelse og det er meget motiverende. Det er en drivkraft, og hvis jeg mistede lysten og gejsten og gav udtryk for det som leder, er jeg bange for, at det ret hurtigt ville smitte af nedad på mine kolleger. Hvis jeg fx indtog den holdning, at jeg gik tidligt hjem, og de andre bare kunne arbejde videre, ville der hurtig sprede sig en dårlig stemning," siger Ove Dahl.
Du skal gå forrest - først på gerningsstedet
"Jeg kommer først og går sidst, og jeg blander mig i sagerne, i modsætning til mange andre ledere på mit niveau, som aldrig nogensinde ville blande sig. Jeg har altid været med fra starten i drabssagerne. Jeg vil gerne ringes op uanset, hvornår på døgnet det er, så kører jeg ud på gerningsstedet, for i drabsefterforskning er det vigtig, at man er med fra starten. Ikke fordi jeg skal ud og diktere en hel masse, men jeg skal sikre mig, at det mest elementære bliver gjort. Det er ikke altid sikkert, at der klokken 3 en nattestund er folk, som ved hvad det drejer sig om," siger Ove Dahl. Han deltager i ligsynet, hvis de holder det ude på gerningsstedet, hvor den dræbte ligger. Han deltager dagen efter i obduktionen ude på Retsmedicinsk Institut, hvor han kan bistå med svar, men han får også selv nogle svar på, hvordan mordet er sket. "Det handler om at være i dialog med andre, når du skal opklare en sag. Jeg har jo typisk kontakten til pressen, og det er vigtigt, at pressen bliver serviceret ordentlig af en som ved noget om det og ikke en eller anden tilfældig fra en kommunikationsafdeling, som ikke ved noget som helst om drabsefterforskning. Det duer bare ikke. Jeg skal ikke opfinde den dybe tallerken. Jeg kommer med min erfaring fra en masse sager, men alle må gerne byde ind," siger Ove Dahl. En erfaring og ekspertise som blandt andet tv-serien Forbrydelsen, som Ove Dahl var rådgiver på, har draget nytte af.
Du skal give medarbejderne ansvar - røde skjolder på halsen
"Når vi starter en sag, og jeg er ude på stedet, vil der også altid være en mellemleder med. Ham og jeg er altid i tæt kontakt med hinanden. Men det er vigtigt for mig, at han får lov til at præstere og arbejde selvstændigt. Han skal have lov til at vise, at han kan. Han fortæller mig, hvad han har sat i gang, fx at de har fået informationer om en bil; han har kontaktet nogle taxiselskaber; tilkaldt kriminalteknikkerne og tilkaldt retsteknikkerne. Han siger, at vi skal have noget overdækning til gerningsstedet; nogle til at afhøre de pårørende og evt. bekendte og vi skal have undersøgt hans telefon. Det er starten i enhver drabsefterforskningssag," siger Ove Dahl.
Han nævner et andet eksempel fra de daglige morgenmøder klokken 8, hvor han mødes med medarbejderne. "På mødet gennemgår vi nattens begivenheder, og jeg samler op, hvis der er et eller andet i forbindelse med en sag. Jeg har været meget bevidst om, at alle fik lov til at komme til orde. Ham der sidder med den konkrete sag skal ikke fortælle det til sin holdleder, der fortæller det ud i forsamlingen. En fjer kan hurtigt blive til 2 høns. Nej, det er medarbejderen, der skal fortælle det. Jeg kan fx finde på at sige: "Bettina vil du ikke fortælle om sagen?" Selvom jeg selv kunne gøre det. De første gange hun rejser sig og siger noget får hun røde skjolder på halsen, men 3. eller 4. gang oplever hun en sikkerhed ved det og så vokser hun i jobbet."
Du skal rose - uløste drabssager
Ove Dahl mener, at noget af det vigtigste som drabschef er at motivere sine medarbejdere. Der er drabssager, der aldrig bliver opklaret, hvor de arbejder med dem 1 - 1 ½ år uden det fører til noget. "Man skal huske at rose sine medarbejdere for, at de har gjort det godt nok. Sige til dem, at vi sagens kan kigge hinanden i øjnene. Nu er der ikke mere at gøre! Jeg kan selvfølgelig godt prøve at gå i pressen en gang til og koge sagen op og håbe på, at der sker noget. Men man må acceptere, når man ikke kan komme længere, og det hjælper ikke noget at sige til kollegerne: "Hvad er det for noget sløjd i går og laver."," siger han. Han mener selv han roser mere end riser. Men ros skal ikke være falsk. Ros skal ifølge Ove Dahl bygges op på konkrete eksempler. "Så kan du også bedre gå til dem, hvis der er noget, som du synes er mindre godt," siger han.
Du skal være synlig - sæt dig ved skrivebordet
"I dag er det meget populært at tale om, at lederen skal lede gennem andre ledere. Det er noget vrøvl. Altså at jeg skulle lede igennem mine to sektionschefer og lukke mig inde på mit kontor, så ville jeg jo aldrig møde mine medarbejdere. Jeg er helt omvendt. Jeg har altid ment, at det var vigtigt at være en synlig leder med et højt kommunikation og informationsniveau i hverdagen både i forsamlinger, men også mand til mand," siger han. Ove Dahl har altid gået ind på kontorerne flere gange dagligt, sat sig ned ved skrivebordene for at suge noget information, hvis medarbejderne var i gang med en konkret sag, men det kunne også være, hvis den enkelte gik og tumlede med noget privat. "Jeg lytter meget og den synlighed og vidensdeling betyder også, at du som leder er på forkant med mange ting, og det har jeg altid opfordret mine sektionsledere til også at gøre brug af," siger Ove Dahl.
Inddrag andre i løsningerne - brug borgerne
Han understreger vigtigheden af, at han også skal være synlig i forbindelse med at opklare sager. "Det er jo ikke kun vores hold af efterforskere, der opklarer sagerne. Det er ofte et kompliceret samspil af mange ting, som kræver, at du er god til at opbygge relationer og personlige venskaber og være synlig i pressen. I den tid jeg har arbejdet i politiet er teknikkernes ekspertise blevet mere og mere betydningsfuldt. Tænk bare på dna-profilerne", siger han. Ove Dahl har også tæt kontakt til retsmedicinerne. Men inddragelsen af offentligheden er meget betydningsfuld efterforskningen, fordi borgerne kan komme med nye oplysninger. "Derfor skal du have en god kontakt til journalisterne. Der er jo mange af de 200 - 300 drabssager, som aldrig var blevet opklaret, hvis vi ikke havde fået hjælp fra offentligheden," siger Ove Dahl, der blandt har været en flittig gæst i TV2´s kriminalprogram Station 2.
Du skal være ærlig - man opklarer ikke et mord fra 8 - 16
Ove Dahl er kendt for at sige sin mening, og det har ikke altid været populært. Skal han selv sige det, har han mere været personalets mand end ledelsens mand. "Et eksempel var, da der kom nye arbejdstidsregler. Jeg kunne ikke stå blandt mine medarbejdere og sige, at nu skal vi fandme overholde de her arbejdstidsregler. Det kan jeg ikke. Jeg kan bare sige, at det er noget lort, men at det er kommet og vi må prøve. Men, helt ærligt, vi kan ikke opklare drabssager mellem kl. 8 og kl. 16," slutter Ove Dahl.
Læs også "Drabschefen" Stine Bolther, 2007, Ekstra Bladets Forlag.
