SEND
PRINTOm forfatteren; Mette Mejlhede, cand.merc. HRM, chefkonsulent i Copenhagen Coaching Center og business coach.
Forskellige undersøgelser foretaget både i Danmark og i udlandet peger på et udtalt behov for coaching som ydelse og som redskab. Disse undersøgelser beskæftiger sig med coaching som en del af lederskabet, og som en ydelse man kan have behov for at tilbyde sine medarbejdere, fordi virksomheder i dag efterspørger afklarede medarbejdere, der kender deres eget værd, egne præferencer og udfordringer. Samtidig udtrykker medarbejdere og brugerne af coaching et behov for at have et rum, hvor de føler sig hørt og har tid og mulighed til refleksion. Et rum, hvor de kan tillade sig at italesætte fortrolige udfordringer uden at have moralske skrupler over det. Det kan være dilemmaere i forhold til ledere, kollegaer, familien eller mål de gerne vil opnå.
100-meter banen
I forlængelse af den stigende interesse for coaches, findes der i dag et utal af coachkurser, uddannelser samt muligheder for coachcertificeringer. Fokus på de fleste udbudte kurser er at lære de kommende coaches en række spørgeteknikker og grundlæggende kommunikationsværktøjer. Selv om undervisningen er god, kan man konstatere, at tanker om etik, menneskesyn, teoretisk forankring, eksistentielle indstillinger og grænseflader ikke nødvendigvis bliver berørt. En anden indvending er, at kurserne ofte er som et 100-meter løb. De strækker sig oftest kun over et par moduler af to til tre dages varighed, hvilket betyder, at træningen i at coache for alvor først begynder efter kursets afslutning. Faren ved det er, at man får lullet sig ind i en bestemt form og glemmer at tilpasse sin coaching efter den specifikke situation og det menneske, der sidder i stolen over for en. Den manglende mulighed for feedback og supervision over en længere periode kan også betyde, at man overser fejl f.eks. projektive identifikationer eller konkluderende lukkede spørgsmål, og gør dem til en integreret del af sin coaching.
Marathonløbet - det tager tid at blive en god coach
Definerer man i stedet den dygtige coach, som én der kan navigere mellem forskellige både basale og mere sofistikerede kommunikationsredskaber. Hive de forskellige tilgange og redskaber frem afhængig af hvad situationen og samtalen kræver, kan det godt være, man skal løbe lidt længere end 100 meter...
At uddanne sig til coach kan nemlig sammenlignes med at løbe et marathon, som kræver planlægning, viden og træning, træning, træning. Tilsvarende bør en coachuddannelse være en langstrakt lærings-, dannelses- og udviklingsproces, der tager tid, fordi et væsentligt element i coaching er en høj grad af egenbevidsthed og selvrefleksion fra coachens side. De gode intentioner om at hjælpe den anden kræver at coachen er i stand til at se sig selv og agere som ikke vigtig eller ikke ekspert i den andens liv, valg og adfærd, men blot kan hjælpe den anden til afklaring med sig selv gennem spørgsmål og en ægte anerkendende attitude. Det kræver, at coachen er i stand til at se sig selv, sin egen rolle og mulighed for at styre og påvirke situationen.
Det bedste fra alle verdener
Spørgsmålet mange stiller er, om coaching er en selvstændig disciplin i stil med eksempelvis psykodynamikken eller om den blot er et redskab i værktøjskassen som eksempelvis supervision eller mentoring. Er der nok substans i 'teorierne' om coaching som feltet ser ud lige nu? Svaret er "ja"!
Med udgangspunkt i eksisterende tanker og erfaringer med coaching kan man dykke ned i en filosofisk forståelse af coaching. Særligt en dialogfilosofisk tilgang til individets evne til at forstå sig selv og den anden. Eksempler på dialogfilosoffer er Martin Buber og Gabriel Marcel. Dermed skabes nye perspektiver på og forståelser af fænomenet coaching. Den filosofiske forankring er særlig væsentlig, fordi der i dag ses adskillige eksempler på, at praksis med coaching har karakter af "eksperimenteren med andre menneskers psyke" uden egentlig fornemmelse for, hvad det er, det sætter i gang hos fokuspersonen, idet det at lære en række teknikker ikke er nok i sig selv.
Ambitionen i en coachuddannelse er at "tage det bedste fra alle verdener". En uddannelse, der har et grundigt kendskab til de psykologiske dynamikker, som kan komme i spil i den enkelte og mellem mennesker. At fokusere på, analysere og benytte sig af systemiske praksisser til kontekst og situationsforståelse, og endelig med den filosofiske forankring at skabe en rygrad i coaching, en metaforståelse samt en grundlæggende dannelse af fremtidige coaches ind i en professionel, gennemreflekteret, kompetent - og ydmyg profession.
