SEND
PRINT"Vi tænker balance mellem arbejdsliv og familieliv forkert. Derfor har vi svært ved at komme stress til livs", siger Anders Raastrup Kristensen, ErhvervsPhD hos Rambøll Management. I interviewet skitserer han en ny måde at anskue balance på og giver et bud på, hvordan lederen kan hjælpe medarbejderne med at balancere i fremtiden.
Af Jens Larsen
"En person, der står og balancerer med arbejde i den ene hånd og familien i den anden er ofte det billede man bruger, når man beskriver balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Jeg synes, at det er et upræcist og dårligt billede", siger Anders Raastrup Kristensen, som er ved at færdiggøre en ph.d.-afhandling om emnet. Han er tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.
"Når jeg holder oplæg, har jeg en figur med et menneske i midten og rundt om personen alle de sociale relationer, som vedkommende indgår i som menneske: skolen, hjemmet, arbejdet, kolleger, venner", siger han. Balancen mellem familie- og arbejdsliv er ikke kun individuel, den er også social. Han mener, at den kommer altid til udtryk i de sociale relationer, som man som menneske indgår i. Han ser balance som hyper-individuel, da den kun kan udtrykkes af det enkelte menneske. Derved er den forskellig fra menneske til menneske. Det betyder dog ikke, at balance er et individuelt problem, da balancen afhænger af menneskets sociale relationer. "Balancen er ikke kun hyper-individuel, den er også hyper-kollektiv", understreger Anders Raastrup Kristensen.
Løsningen er problemet
Hvilken betydning har dit bud på balance for forståelse af stresshåndtering?
"Du kan komme på kursus og lære at håndtere din egen stress. Løsningen er ofte mere selvledelse, men årsagen til den megen stress kunne være at du har svært ved at styre din egen selvledelse. Man siger: Det kan være at du har 20 bolde i luften, men nu skal du også holde den 21 bold i luften som er stres", siger han.
Han ser de nuværende individuelle løsninger på stress og ubalance som en del af problemet. Medarbejderne får ansvaret for at håndtere og lede deres egne ressourcer, så de ikke brænder ud. Samtidigt skal medarbejderne også sikre sig, at de har de nødvendige kompetencer og den rigtige udvikling, så de i fremtiden er attraktive på arbejdsmarkedet. De skal udvikle sig, men ikke så meget at det går ud over deres fremtidige ressourcer. Der skal også være plads til et velfungerende familieliv. Alt det skal medarbejderne lede og holde i luften samtidigt, så alle er tilfredse.
Engagementet trækker os ved næsen
Anders Raastrup Kristensen mener, at der er sket et skifte fra, at vi tidligere havde ansvar til, at vi i dag skal være engageret. Det stresser os og gør balancen endnu mere kompleks. "Der er et mantra i dag som går på, at vi skal engagere os i familien og arbejdet. Så får vi udviklingsmuligheder. Vi er engageret i vores familie. Hvis vores børn går i skole, skal vi også være engageret i vores børns skolegang. Tidligere kunne man bare overdrage ansvaret til skolen, men i dag er skolen organiseret sådan, at forældrene skal være engageret i børnenes uddannelse. Det kan de udtrykke ved fx at bage en kage, sidde i skolebestyrelsen, eller deltage i møder. Hvis man ikke gør det, så er man en dårlig forælder", siger han.
Den samme logik finder han i mange virksomheder. "Mange firmaer og kolleger ville ikke acceptere medarbejdere, der sagde, at de bare er her for at tjene penge og at de lægger deres engagement et andet sted. Der er et fælles mål i virksomheden, som skal løftes i fællesskab."
Kvinder stresser mere i hjemmet
"I dag er vi inddraget i alle relationer. Det er ikke tilladt i dag at sige, at det er jeg ikke interesseret i. Kvinder har længe stået i det her dilemma. Kvinder har ikke noget sted de kan slappe af", siger han og henviser til en stor svensk stressundersøgelse. Her målte man en stor gruppe mennesker og indholdet af hormoner i deres blod. Det viste sig, at stresshormonerne faldt hos mændene, når de kom hjem fra arbejde, i modsætningen til kvinderne, hvor det lå på samme niveau, fordi de stadig har hovedansvaret i hjemmet.
Den amerikanske sociolog Arlie Hochschild har fremført den pointe, at arbejdsliv og privatliv har skiftet rolle. At det er på arbejdet man slapper af, får ros og snakker. Hvor vi slider og slæber der hjemme. Noget kunne tyde på, at vi i dag stresser lige så meget i hjemmet som på arbejdet. "Vi bruger vores fleksibilitet til at udnytte vores tid, ressourcer og energi mere effektivt. Men omkostningen ved det er mindre ro og mere stress. Der er en tendens til at mene, at vi hele tiden skal være i lidt ubalance, fordi vi på den måde optimerer vores ressourcer mest muligt. Både i familielivet og i arbejdslivet", forklarer Anders Raastrup Kristensen.
Familien er blevet en virksomhed
Ledelse i familien ligner snart virksomhedsledelse. "Det interessante er, at man begynder at tænke meget mere strategisk i familien. Man laver en hel lille virksomhed: hvordan er vi organiseret?, hvad er vores mål som familie?", siger han. Han ser bevægelsen simple living som en strategi, hvor man sætter en målsætning for familien. Hvad giver glæde? "Det er en bundlinje-tankegang. Mest optimering af glæde. Det samme sker i virksomhederne i dag. Man skal finde ind til sin core-business, back to basis. Det er interessant, at det begynder at ligne hinanden", forklarer Anders Raastrup Kristensen og bruger outsourching, som et andet eksempel, der bruges begge steder. "Man outsourcer rengøring, børnepasning har været det i mange år. Og omvendt er tankesættet fra familierne gået ind i virksomhederne med de bløde ledelsesformer som coaching og ledelse, hvor man drager omsorg for medarbejderne."
Vi skal ledes forskelligt
Det er en udfordring for virksomhederne at håndtere stress. Han mener, at det er individuelt, hvad der giver en god balance. "En medarbejders balance er ikke den samme som kollegaens. Det bliver mere kompleks for virksomheden, når det skal håndteres individuelt, fordi de i højere grad har været vant til kollektive regler og løsninger. Selvom balance umiddelbart er et individuelt problem, skal det dog ikke håndteres individuelt. "Generelle kollektive regler som, at man ikke må svare mail efter kl. 20 virker ikke. De tager ikke højde for, at medarbejdernes vilkår er forskellige. Det kan måske skabe større problemer for dig. Derfor skal vi ledes forskelligt. Ledelse må tage udgangspunkt i de individuelle og sociale vilkår, som medarbejderne har som mennesker. Kun derved kan lederen få det bedste ud af medarbejderne", siger han. Det kan være godt for en medarbejder at tjekke mail efter børnene er lagt i seng, mens det stresser en anden medarbejder. Det er derfor vigtigt, at lederne er klar over de signaler, som de udsender. "Lederen siger f.eks. : Jeg går lidt tidligere i dag, da jeg skal hente børn. Det betyder, at jeg nok tjekker min mail efter klokken 20:00. Jeg forventer derfor ikke, at I er på mailen i aftenen. Det passer bare godt ind i mit liv. Når vi taler om ledere som rollemodeller, handler det ikke kun om, hvad de gør, men lige så meget om, hvordan de gør det. De skal lære medarbejderne at reflektere og tænke strategisk".
At organisere relationer
"Min pointe er at det handler om organisering, fordi balancen altid er social. Der er ikke nogle mennesker, der har en dårlig balance, hvis de er alene i verden. Ubalance eller balancen viser sig altid i relation til andre mennesker: partner, kollega, familie, leder, børn", siger han. Det handler om at tale om balance som sociale relationer. Derved er det ikke et individuelt psykologisk spørgsmål, men et organiseringsproblem, som ledere i højere grad kan gå ind og hjælpe medarbejderne med.
Lederen som officiel udfordrer
Hvad kan ledelse gøre?
Hvad lederen kan gøre er at sige: Hvordan er det, du håndterer din egen selvledelse? Lederen skal gå ind og stille spørgsmål ved de rammer og kriterier, som du stiller op for dine egen selvledelse", siger Anders Raastrup Kristensen. Han mener, at medarbejderne et langt stykke selv definerer dem. Fx deadline for en opgave. Er det en de stiller sig selv eller er det en deres leder har bestemt? Lederen skal også blive bedre til at gå ind og sige, at "den deadline kan du godt rykke". "Balance mellem arbejdsliv og familieliv handler om de betingelser eller vilkår vi har for at virke i virksomheden".
Anders Raastrup Kristensen mener, at lederen skal få medarbejderne til at reflektere. Mange medarbejdere er gode til at tænke strategisk i forbindelse med karrieren, men dårlige når det gælder deres balance. "De tager for mange ting ind. De stiller for få spørgsmålstegn. De forhandler om løn, karriere, men glemmer at forhandle deres betingelser for deres virke i virksomheden i den forstand, at der også skal være plads og energi til livet uden for virksomheden", siger han og nævner et eksempel på en, som sagde "nej" til drømmejobbet, fordi han skulle arbejde mre end 37 timer. "Han har reflekteret over det og lavet et strategisk valg, som gør, at han kan balancere. Men det der sker alt for ofte, at nogle medarbejdere vælger for meget til". Det er ikke kun medarbejdernes ansvar, men også noget, som lederen skal hjælpe medarbejderne med.
