Det hele handler om at gøre værdier virkeligeSENDPRINT

Interview med Ole Fogh Kirkeby, filosof og professor ved Institut for Politik, Ledelse og Filosofi, CBS.

Af: Pernille Storgaard Bøge og Torben Dan Pedersen

Violinen på væggen, en trehjulet barnecykel med grus på ladet, bunker af papirer og en gammel lænestol med solid fodskammel. En svag duft af cigar og en stærk fornemmelse af visdom og hjerterum. En tilsyneladende tidslomme på Institut for Politik, Ledelse og Filosofi, hvor fremtidens ledelsesformer og værdier er sat på dagsordenen i vores interview med filosof og professor Ole Fogh Kirkeby.

Du har udtalt: "Jeg tror, at al ledelse om 10 år er coachende ledelse". Hvad fik dig til at sige det?

- Jeg mener, at ledelse i højere og højere grad bliver formet af nogle ændringer i organisationerne, der både skyldes ændringer i teknologierne, ændringer på arbejdsmarkedet, og så ændringer i produktspektret, som jo går over til at blive mere og mere service- og konsulentagtigt. Det indebærer jo, at lederne skal lede folk, der kan lede sig selv, fordi man ikke i forvejen præcist kan fortælle folk, hvad de skal gøre.

Og det er her, at den coachende ledelsesform kommer ind i billedet?

- Ja, for hvis man skal have snor i folk, er man nødt til at være i kontakt med dem undervejs i løbet af processen og høre, hvor de er, og hvad de vil. Hele det dialogiske felt bliver meget mere intimt. Det ord, jeg bruger, er intimteknologi, altså intim dialog frem for konsensuspræget dialog. Konsensus handler om det mundtlige tilsagn, men det er ikke længere nok med ord, man skal også føle efter. "Hvad tror du er rigtigt, hvad er det, du mener med det ord, hvad indebærer det, du siger?" Og denne udvikling kræver, at virksomhedernes værdier bliver den nye fællesnævner for medarbejderne.

Men er der ikke allerede i dag en kamp, hvor virksomhederne overbyder hinanden i at fortælle, hvilke værdier de arbejder efter?

- Langt hen ad vejen bruger virksomhederne slet ikke værdierne til at strukturere arbejdsprocessen med. De går ikke ned i værdierne. Folk melder heller ikke tilbage gennem værdierne eller vurderer deres eget arbejde på baggrund af værdierne. Så der ligger ikke et erfaringspotentiale for, hvordan man virkeliggør værdierne i de konkrete begivenheder eller situationer. Og for at man kan gøre det, så kræver det jo, at man har en dialog med medarbejderen om, hvad han forstår ved ordene. Det er jo derfor, jeg har taget det protreptiske[1] projekt op, som netop handler om at stille spørgsmålet: Hvad vil du med dit liv? Det handler ikke om skueværdier, men om værdier, der er synliggjort og håndgribelige.

At træde i eksistens som leder

Hvad kræver det af fremtidens ledere?

- Kravene til lederen er: Common sense forståelse af filosofiske begreber som fx redelighed og ærlighed, altså at man kan komme rundt om dem og spørge ind til, hvad medarbejderen mener; så kræver det menneskeforståelse, og endelig kræver det fornemmelse for, hvilke værdier der kan bære i organisationen.

- Lederen skal bruge sin intuition og løbende spørge: Hvad mon der er gang i her? Hvad sker der? Rundt og banke på dørene og spørge: Har du tjek på det her? Altså have en face to face loyalitet. Den løbende coaching er også med til at skabe loyalitet og fastholde medarbejderne, fordi de med coachingen oplever at blive set og hørt som menneske på arbejdspladsen. Det kræver, at lederen forpligter sig på det, der sker, og at han eller hun tør vise svagheder.

Handler det om at træde i eksistens, at træde i karakter som leder og gå ud i virksomheden med kød og blod, vise ansigt og være klar til at gå i løbende dialog med medarbejderne?

- Den nye leder vil i langt højere grad end tidligere sige, hvad han tænker, være i stand til at gå i metaperspektiv og kunne italesætte rammer og værdier, for det er man nødt til, hvis man vil styre i åbne strukturer. Det er selvfølgelig grænsende til det ekstremt manipulative at gøre medarbejderne medansvarlige for virksomhedens ve og vel, men jeg mener godt, at man kan være en redelig manipulator ved åbent at erkende sine synspunkter og tage sin del af ansvaret, når der fx skal vises løntilbageholdenhed. Vise, at man er en del af fællesskabet, og at man tager det alvorligt.

Det ligner en parallel til underviserens rolle?

- Ja, jeg tænker også, at lederen er pædagog. For nu at sætte det på spidsen, så får lederen jo de gamle klassiske græske dyder: Han skal være pædagog, retoriker og også filosof, fordi han løbende skal arbejde på at blive herre i eget hus og reflektere over motiver, behov osv. Han tager ikke noget for gode varer, heller ikke den viden, han har om sig selv! En bevægelse, som aldrig ophører.

Kald og corporate citizenship

Du skriver et sted, at vi skal finde ind til det, der oprindeligt motiverede os, der hvor vi dybest set henter vores energier fra. Jeg tænker, at det her handler om kald, og om at der bliver efterspurgt en så dyb mening med det, vi laver, så det bliver essentielt at tage den dialog, allerede inden vi vil lade os ansætte?

- Jeg er helt enig! Vi mennesker kommer i stadig dybere kontakt med de meningsmæssige plan, når vi søger arbejde. Vi kræver noget til gengæld for investeringen af vores ressourcer. Virksomhederne bliver på den måde måske de nye politiske foraer, så det der gamle engelske begreb 'corporate citizenship' er måske ikke så tosset at anvende. Virksomhederne bliver samlingssteder af mening, det sted hvor man både forbinder sine materielle interesser, men også sine mere åndelige interesser.

Kapitalisme og Kennedy på hovedet

Handler det om ‘what your company can do for you?' i stedet for som Kennedy hævdede: ‘What you can do for your country?'

- Det er en vekselvirkning og balance mellem, hvad virksomheden kan gøre for dig, og hvad du kan gøre for virksomheden. Men i de seneste 5-10 år har vi oplevet den måske allerstørste omvæltning i kapitalismens historie, nemlig at der er en større efterspørgsel, end der er udbud af kvalificeret arbejdskraft. Og der begynder medarbejderen at spørge virksomheden, hvad har I at tilbyde? Og her skal virksomhederne efterhånden have et rigtig rigtig godt svar for at fastholde og rekruttere medarbejderne.

Ser du det skifte i kapitalismens historie som et skifte, der indvarsler opkomsten af virksomheder, der i langt højere grad bliver 'summen' af deres medarbejdere?

- Virksomheden bliver summen af deres medarbejdere, og udfordringen er den store udskiftning af de enkelte dele. Ikke engang det geografiske er længere fælles for virksomhederne, så derfor endnu engang: Værdierne bliver fælles platform, nøgterne og unikke værdisæt. Det handler om at leve værdierne! Værdierne går måske igen og igen, men det, der er i fokus, er hvordan man får dem omsat - vise, at man lever værdierne, ellers får man hverken de medarbejdere eller de kunder eller de investorer, man har brug for.

Ser du det som en trend, eller ser du det som et fundamentalt skifte?

- Jeg ser det som et skifte i den forstand, at arbejdskraften dels bliver mere og mere magtfuld, altså efterspurgt, dels bliver den mere kvalificeret og dels bliver den uerstattelig. Og de klassiske kapitalistiske styringsmidler i form af dels erstatning af arbejdskraft med teknologi og forøgelse af kontrol og disciplin er ikke længere vejen frem. Så derfor står man i en ny situation, og samtidig er ejerskabet og behovet for at lede og fordele arbejdet og for at skabe profit ikke på samme måde i centrum længere. Langsomt bliver virksomhederne forandret til trivselssteder, væresteder med grøn the og det hele, så der er virkelig ved at ske noget. Virksomhederne går, ligesom Friedmann forudså for 30 år siden, ikke længere rent efter profitten, men efter at overleve. Og overlevelse handler nu om fastholdelse af viden, know how, et godt brand og de rigtige medarbejdere.

Hvor henter du din inspiration?

Hvad er du inspireret af, hvad er din motivation, hvad driver dit værk?

"Min motivation er ældgammel, altså fra den gang, jeg var marxist. Jeg tror, at den ligger i ønsket om at gøre verden bedre. Og så er jeg jo så bare blevet en slags trojansk hest i stedet for, i ledelseskredse. Jeg kritiserer det eksisterende indefra, hvilket jeg mener, er langt mere realistisk. For jeg synes, at de mennesker, der har magt, som er kaldet til at have den, de skal også være med til at forandre verden. Og det vil flere og flere ledere gerne, de vil jo gerne være med til at gøre en forskel."

Hvad drømmer du om?

Hvad drømmer du om for det kommende år?

Jeg drømmer om, at mennesker kritisk, kreativt og myndigt forholder sig til deres eget værdigrundlag, sådan som protreptikken, altså selviagttagelse gennem coaching, opfordrer til.

Jeg drømmer om, at medierne igen vil beskæftige sig med eksistentielle problemstillinger, at det bliver legitimt i medierne at sætte det fælles menneskelige i fokus i stedet for den personliggørelse, vi oplever nu. Jeg kunne godt tænke mig, at den gamle politiske kultur, men i mere liberal og åben forstand, kom tilbage med det eksistentielle fokus og det, der vedkommer os. Nu er det jo blevet personliggjort på en måde, så ethvert kritisk perspektiv forsvinder.

Jeg drømmer i virkeligheden om et stort statsmonopol på kulturområdet, som er fuldstændig uafhængigt af økonomiske interesser.

Interviewet har tidligere være bragt i Advice a/s antologi "Lyt til fremtiden" dec. 2008