CCCELF

Erhvervsorienteret filosofi i fremgangSENDSENDPRINTPRINT

"En af de vigtigste kilder til udvikling for en leder er selvindsigt og refleksion over egen praksis. Filosofien kan netop give den skæve vinkel, som gør, at man får øje på sig selv og omverdenen på nye måder," siger Agi Csonka, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut.

Læs også om hvordan ledere fra Nordea, Dansk Erhverv, PenSam, Filmskolen, mener man kan bruge filosofi.

Copenhagen Coaching Center har fået et center i centret, der hedder Center for Erhvervs- og Ledelsesfilosofi. Læs mere her...

Centeret arbejder med at omsætte filosofiske teorier og perspektiver til erhvervsorienterede praksisformer med henblik på at styrke lederes eftertanke og erhvervslivets konkurrenceduelighed. Til centret er knyttet et advisory board. Nogle af medlemmerne giver her deres bud på, hvordan filosofi er gavnligt for erhvervslivet:

Modgift mod standardisering - Filmskolen
"Globaliseringen og den moderne computerteknologi har en tendens tilfælles og det er en stærk hældning mod standarter og retlinede tanke hierarkier. Netop filosofien, i betydningen: Kærlighed til visdommen, i søgningen efter sandheden gennem kombination af sanseindtryk, erindring, fantasi, erfaring, håb og fornuft, er måske den stærkeste modgift til ophævelsen af denne svaghed."
-Poul Nesgaard, rektor på Filmskolen

At håndtere globaliseringen - Dansk Erhverv
"Filosofien har en stor mulighed for at øge sit bidrag til erhvervslivet, ikke mindst fra en erkendelsesmæssig og etisk position. For dansk erhvervsliv er underlagt alle globaliseringens glæder - grænserne nedbrydes, markedet bliver større og verden bliver mindre, afstanden mellem leder og medarbejder bliver kortere. Hvad det betyder for vores forståelse af rigtigt og forkert på tværs af landegrænser og for vores opfattelse af et godt og meningsfuldt arbejdsliv, det kan filosofien hjælpe os med at give svar på. På den anden side vil erhvervslivets praksisser i høj grad også gavne og berige filosofien. Den private sektor er funderet i lige dele diplomati og konkurrence, nicheydelser, spidskompetencer og unikke produkter skal udvikles i skarp konkurrence og samtidig skal vi altid kunne handle med hinanden i morgen. Den unikke konstellation skaber en række både muligheder og spændinger, der er værd at udforske".
-Birgitte Meisner Nielsen, fagchef for HR & Ledelse i Dansk Erhverv

En ny og anderledes kritisk feedback - Danmarks Evalueringsinstitut
"De fleste ledere - og især topledere - får meget svage impulser når det gælder kritisk feedback på deres gøren og laden. Ingen har lyst til at være budbringeren med the bad news, og i almindelighed får ledere masser af positiv opmærksomhed uden at behøve at gøre ret meget for det. Det kræver derfor mere end almindeligt veludviklede sensorer at opfange de mere kritiske signaler fra omverdenen og bevare et realistisk greb om egne fortræffeligheder. En af de vigtigste kilder til udvikling for en leder er derfor selvindsigt og refleksion over egen praksis. Filosofien kan netop give den skæve vinkel, som gør, at man får øje på sig selv og omverdenen på nye måder."
-Agi Csonka, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut

Nye diskussionsformer om værdiprocesser og ledelse - Nordea
"Filosofi kan bidrage til erhvervslivet ved bl.a. at tilbyde rammer for diskussioner og tanker i forhold til ledelse og selvledelse, værdiprocesser, organisationsudvikling. Udfordringen for filosofien i denne øvelse vil blive at arbejde med nyttiggørelse - hvad kan/skal den bruges til? - sproglig konkretisering - hvordan kan det beskrives konkret? - og at synliggøre hvori den "innovative kraft" består. Selve samarbejdsfladen vil formentlig blive en gensidig udfordring, men klogt håndteret, ikke uden synergimuligheder. Et par åbne søge-spørgsmål: hvordan kan filosofien bidrage til nogle af tidens udfordringer i organisationer, så som stress, effektivisme, transparens, finanskrise, CSR? Og hvordan kan erhvervslivet stille sig til rådighed for filosofisk behandling? Hvad er filosofiens value proposition til erhvervslivet?"
-Dennis Rasmussen, Head of Group Wide Development i Nordea

Ruske op i virksomhedens selvforståelse - PenSam
"Filosofien kan bidrage til erhvervslivets refleksion over egen praksis med det eksterne syn på denne praksis. Filosofien er - indtil videre - ikke forpligtet på det krav om nytte-maksimering og målrationalitet, som er fremherskende i erhvervslivet. Derfor kan den ruske op i den selvforståelse, som udspringer af en tradition for at ville legitimere praksis efter en naturvidenskabelig model, hvor forudsigelighed synes at være idealet. Filosofien kan træde til med en nødvendig og kritisk refleksion i en tid, hvor værdiledelse, coaching, social ansvarlighed, etik, innovation etc. tilbydes som nye paradigmer, der annekteres, men også transformeres efter den selvsamme model."
-Klaus Kvorning Hansen, områdedirektør i PenSam

 

 

Nyhedsbrev

Kontakt mig

Tilmeld dig uddannelsen

Den Offentlige Lederuddannelse - DOL

Den offentlige lederuddannelse

Vi er blevet certificeret til at udbyde en vifte af offentlige lederuddannelser.

Læs mere her