CCCELF

Konkret og brugbart protreptik i Region SydSENDSENDPRINTPRINT

"Dialogformen protreptik udjævner skellet mellem faggrupper og generationer. Og giver mere kvalitet på ledelsesmøderne" siger psykiatridirektør i Region Syd Agnete Philipsen.

Anvendelig i møder, samtaler og seminarer
"Eksempelvis oplever jeg, at den udjævner skellet mellem hk´ere og akademikere og mellem  unge og ældre medarbejdere i min organisation. Her er en samtaleform, som skaber ligeværd og en ny samhørighed", I vinters tog Agnete Philipsen Copenhagen Coaching Centers 2 x 3 dags Toplederuddannelse i protreptik og i dag bruger hun dialogformen og ledelseskonceptet protreptik aktivt og målrettet i møder, til MUS-samtaler og på seminarer. Hun er psykiatridirektør i Region Syd og fra slutningen af september, også konstitueret socialdirektør samme sted. Det giver hende i alt 5500 medarbejdere under sig.

Skære ind til benet
"Som leder er der mange begreber og ting, man bare tager som en selvfølgelig. Jeg tror at de fleste ofte oplever, at man tit skøjter hen over ting, fordi man gerne vil videre. Men det er ikke altid givtigt og her kan den mere undersøgende dialogform protreptik, bruges til at skabe en mere seriøs samtale med. Den kan tilføre samtaler, møder og seminarer, noget som er utroligt givtigt, fordi man kan skære ind til det væsentlige uden at blive personlig", siger Agnete Philipsen.

Fokus på begreber i stedet for konkrete udfordringer
Oprindeligt er protreptik et ledelseskoncept og en samtaleform, som blev udviklet i antikken på bl.a. Aristoteles ledelsesakademi. Målet var at vende ledere og medarbejdere mod det som var væsentligt for dem selv, organisationen og fællesskabet. I stedet for at sætte fokus på arbejdsmæssige og personlige udfordringer undersøger man væsentlige begreber og værdier for medarbejderne og lederne på et mere alment og abstrakt plan. Idéen er, at den rette forståelse af begreber og værdier påvirker vores måde at arbejde og lede på.

Du skal ikke psykologisere dine medarbejdere
"Jeg kan rigtigt god lide den her måde at tale med andre på, fordi man ikke psykologiserer sine medarbejdere. Jeg mener, det er noget man skal gøre med syge mennesker, ikke med sine medarbejdere, fordi det let kan virke undertrykkende, når du sætter bestemte etiketter på medarbejdere. I stedet for at skabe fokus på, hvem der ikke præsterer eller skaber problemer, så sætter protreptikken fokus på sagen og på den værdi, der ligger bag," siger Agnete Philipsen. Det samme oplevede hun på uddannelsen i Copenhagen Coaching Center. "Uddannelsens fokus er at reflektere på et højt niveau. At man trækker sig ud af hverdagen og alligevel taler om noget meget relevant for dig som leder. Det er en befrielse," siger hun.

Seminar med hk´ere og akademikere
"For nyligt har jeg brugt det på et seminar for min stab af medarbejdere, som vi havde på et kursussted ved den tyske grænse. Vi talte visioner og mission og her valgte jeg bevidst at bruge protreptikken. Vi havde bl.a. samtaler om begreberne "kompetence" og "dygtighed". Det gode er jo, at ingen har patent på begreberne, men at alle kan byde ind med deres forståelse og det oplevede jeg skabte en lettet stemning og ny samhørighed i min stab, som hjælper til at udjævne skellet mellem hk´ere og akademikere," siger Agnete Philipsen.

En følelse af at udvikle noget sammen
"Jeg oplever også, at det kan være med til skabe forståelse mellem de forskellige generationer på arbejdspladsen. Eksempelvis på det omtalte seminar, hvor vi talte om "dygtighed". Nogle af de unge medarbejdere så dygtighed som noget negativt, fordi de fik associationer til at være "en dygtig pige". Vi ældre så det som noget positivt. Det var gode oplysninger og en ny vigtig forståelse af hinanden," siger hun. Hun oplever også, at det at undersøge udfordringer på et mere alment plan giver en stærk følelse af at udvikle noget sammen og gøre det på et ligeværdigt niveau.

Interesse for dine medarbejdere
"I øvrigt synes jeg, at det er et godt signal at sende som topleder, at du gerne vil diskutere begrebet "dygtighed" med dine medarbejdere. Med protreptikken signalerer du, at du er interesseret i sagen, og at du interesserer dig for andre menneskers opfattelse af tingene. At du gerne vil diskutere noget på et højt niveau og ikke på lavt", siger Agnete Philipsen. Hun sætter også pris på, at man med protreptikken gør det legitimt at tale seriøst sammen. "Det er meget meget opløftende," siger hun.

Alternative MUS- samtaler
Hun har også ladet sine MUS-samtaler inspirere af det. "I stedet for de traditionelle temaer, hvor man taler om, hvad lederne havde nået i årets løb, så fik de til opgave at reflektere over "troværdighed" og "ledelse". Det kom der noget utroligt forskelligt ud af. Det var meget spændende og givtigt. Jeg hørte nogle refleksioner over ordet troværdighed, som jeg aldrig havde tænkt på før", siger hun. "Jeg har en leder, som sagde til mig, at han rigtig godt kunne lide, når jeg brugte protreptik, fordi det løftede samtalen op fra fagviden til, at man pludselig kunne se nogle nye muligheder," siger hun og tilføjer: "Men det er ikke alle, som det falder lige naturligt. Nogle har lettere ved at tale på den måde end andre og det handler ikke om uddannelse eller position".

Situationsfornemmelse og spadestik
"Som alt andet handler det om situationsfornemmelse. Eksempelvis på vores døgnseminar med min stab var jeg selv meget engageret og mente at netop sådan en begivenhed kalder på, at man går et spadestik dybere og virkelig undersøger nogle værdier og begreber," siger hun.

Lede andre ledere
I forhold til det at lede igennem andre, som er toplederens job, så synes Agnete Philipsen, at det er vigtigt signal at sende over for lederne, at hun ikke ved, hvad det rigtige er, og at der skal være plads til deres vinkler på beslutninger og værdier. "En god måde at gøre det på er at undersøge vigtige begreber og beslutninger på et mere værdimæssigt plan," siger hun. 

Organisk i stedet for et fast koncept
"Det jeg rigtig godt at lide ved protreptikken og Copenhagen Coaching Centers uddannelse er, at man ikke føler, at underviserne bare reproducerer et koncept," siger hun og tilføjer. "Det er mere en fornemmelse af at protreptikken løbende udvikler sig og at der skal plads til at tvivle. Det er seriøs tung viden, man bliver præsenteret for fx bliver der trukket på 2000 års viden om ledelse," siger hun.

Den venlige leder
"Jeg tænker faktisk på at tage uddannelsen en gang til, fordi jeg har noget mere erfaring nu, som jeg gerne ville spejle op mod teorierne, og fordi uddannelsen er så struktureret. Derudover er det skønt som topleder både at blive fyldt op med oplæg fra filosoffer og undervisere, men også at reflektere sammen med andre ledere på en unik måde," siger Agnete Philipsen og slutter: "Protreptikken er et godt samtaleredskab, men for mig handler protreptikken i høj grad også om venlighed. At protreptikken er med til at vise, at du vil venlighed og at du er interesseret i dine medarbejdere. Og venlighed betyder meget for mig som leder i dag," siger Agnete Philipsen.

 Af Jens Larsen, jl@copenhagencoaching.dk

Nyhedsbrev

Kontakt mig

Tilmeld dig uddannelsen

Den Offentlige Lederuddannelse - DOL

Den offentlige lederuddannelse

Vi er blevet certificeret til at udbyde en vifte af offentlige lederuddannelser.

Læs mere her