CCCELF

Den helstøbte proceskonsulentSENDSENDPRINTPRINT

"I en fusionsproces har du brug for både konkrete procesværktøjer, organisationsforståelse og indsigt i dig selv og andre mennesker," siger Annette Brodersen. Hun er intern kommunikationskonsulent i DJØF og har netop afsluttet CCCs proceskonsulentuddannelse.

"Jeg er jo en del af fusionen mellem de to fagforbund C3 ledelse og økonomi og DJØF. Og det at være i en fusionsfase og kunne påvirke den i positiv retning, handler i høj grad om at kunne håndtere forskellige processer," fortæller Annette Brodersen. I hendes nye job bruger hun allerede mange af de redskaber, som hun blev præsenteret for på proceskonsulentuddannelsen.

Storytelling som forandringsredskab
"Eksempelvis er det tanken, at jeg skal bruge storytelling, som jeg lærte om på uddannelsen, til at præge kulturen. Jeg er også blevet mere bevidst om, at den måde vi taler om og til hinanden på er med til at skabe vores verden," siger hun. I forlængelse af dette, har hun også fået en ny forståelse af, hvad en organisation er: "Det har betydet, at jeg kan hæve mig op fra det konkrete og er blevet bedre til at se udfordringerne i en større sammenhæng - og det er vigtigt, når du arbejder med kommunikation," siger hun.

At gøre værdier levende
I en fusionsproces, hvor to kulturer mødes, er det relevant at have indsigt i værdiafklaring, og hvordan du helt konkret kan arbejde med værdier, så de bliver nærværende og levende for den enkelte: " Derfor har det været nyttigt at arbejde med begrebs- og værdicoaching på uddannelsen. Her coachede jeg et team på en bestemt værdi og fik superrespons på det. Det har givet mig en sikkerhed, som gør mig i stand til at udfordre andre på deres værdier og hjælpe dem med at gøre værdierne levende og nærværende for dem," siger hun.

Den menneskelige faktor
"Uddannelsen er et laboratorium, hvor du bliver udfordret personligt og fagligt, men under meget professionelle rammer. Det er et særligt miljø. Og jeg oplevede da øjeblikke af det, jeg vil kalde kreativ læringsfrustration, men jeg føler virkelig, at jeg har flyttet mig og, at underviserne udover at være professionelle var meget nærværende. Jeg har rykket mig menneskeligt, fået større indsigt i andre mennesker, fået organisationsforståelse og tilegnet mig værktøjer, jeg til enhver tid kan hente ned fra hylden, og det tror jeg bliver gavnligt i den arbejdsproces, der ligger foran mig."

Af Jens Larsen

Proceskonsulentuddannelsen: læs mere...

Nyhedsbrev

Kontakt mig

Tilmeld dig uddannelsen

Den Offentlige Lederuddannelse - DOL

Den offentlige lederuddannelse

Vi er blevet certificeret til at udbyde en vifte af offentlige lederuddannelser.

Læs mere her