Oprøret i Mellemøsten - inspiration til forandringsledelseSENDPRINT

At skabe forandringer i virksomheder er en vanskelig udfordring, men der er inspiration at hente i oprøret i Tunesien, Egypten og Libyen. Julie Elisabeth Prozan-Jørgensen, der bl.a. rådgiver Udenrigsministeriet om Mellemøsten og professor og ledelsesfilosof fra CSB Ole Fogh Kirkeby drager paralleller til forandringer i organisationer.

Af Jens Larsen

Måske er det en underlig tanke, men er det muligt at ledere i danske virksomheder og organisationer kan lade sig inspirere af de forandringer, der sker i Mellemøsten? At skabe forandringer i virksomheder og blandt ledere og medarbejdere er en vanskelige opgave, der løbende kræver nytænkning. Vi spurgte Julie Elisabeth Prozan-Jørgensen, der er ekspert i Mellemøsten og ledelsesfilosof og professor Ole Fogh Kirkeby fra CBS.

WikeLeaks italesætter den manglende retfærdighed
"Hvordan de unge pludselig fandt modet til at gå på gaden og protestere mod uligheden og uretfærdigheden i deres samfund er svært at sige," siger Julie Elisabeth Prozan-Jørgensen i telefonen fra Paris. Hun mener, at det er klart at afsløringer om gennemgribende korruption på blandt andet WikiLeaks og de nye sociale medier har bidraget til at vække kravet om forandringer.
"Man kan sige at universelle værdier som frihed, lighed og retfærdighed har fået en revival i Mellemøsten," siger Julie Elisabeth Prozan-Jørgensen, der er ansat ved Dansk Institut for Internationale Studier, ph.d. i mellemøstudier og tilknyttet IISMM og EHESS.

Aktiver det menneskelige i medarbejderne
Ole Fogh Kirkeby er meget skeptisk omkring, hvordan det ender, men er enige om at vækkelse af nogle grundlæggende menneskelige værdier er motiverende for forandringer. "Jeg så en nyhedsudsendelse i går, hvor der var et indslag med en af de libyske oprørere, der talte om at kæmpe for grundlæggende menneskerettigheder. Skal man overføre det til forandringer i organisationer, så er det lederens evne til at tale til det menneskelige og eksistentielle i den enkelte medarbejder. Altså at tale til retfærdighedssansen, ligheden og friheden," siger Ole Fogh Kirkeby.
Han har igennem de sidste mange år skrevet en række bøger og udviklet en coaching, der tager afsæt i de menneskelige værdier hos medarbejdere og ledere. "Til gengæld mislykkedes forandringsprojekter, fordi man prioriterer forkert og f.eks. fokuserer på effektivitet eller at strategien bliver uigennemskuelig og for fjern fra den enkelte medarbejder," siger Ole Fogh.

Nye fortællinger er medskaber af forandringer
"Det interessante for dem, der vil arbejde med forandringer i organisationer er, at oprørerne har bidraget til at skiftet de gamle fortællinger ud, som vi og de til dels selv havde om araberne, som enten passive, ikke innovative og underkuede - eller som potentielt fanatiske og voldelige islamister. De har erstattet dem med en ny fortælling af unge mennesker som kan selv, er dynamiske, ikke-voldelige og tror på universelle værdier om frihed, lighed og retfærdighed," siger Julie Elisabeth Prozan-Jørgensen.

Medarbejdere er trætte af storytelling og narrativer
Ole Fogh Kirkeby er med på at brugen af fortællinger kan skabe forandringer, men er samtidig meget skeptisk. "Set ind i en organisationssamenhæng, så tror jeg medarbejderne er trætte af fortællinger og narrativer. Jeg tror på at de skal tales direkte til og spørges til; hvad der er væsentlig for dem og at lederen skal være et forbillede. Fortællinger har det let med at blive manipulerende og utroværdige."

Uformelle ledere og Facebook
"Skal man skabe forandringer gælder det om at ramme de uformelle ledere og dem der trækker i trådene," siger Ole Fogh Kirkeby. Julie Elisabeth Prozan-Jørgensens analyse er i tråd med det: "Oprøret er en bevægelse, der ikke er styret et sted fra. Det er forskellige grupper som er uenige om mange ting, men som har nogle værdier til fælles altså retfærdighed og lighed og frihed. Ser man nærmere på oprørets udbredelse, så er det ikke tilfældigt at det startede i Tunesien, hvor der er stor middelklasse som er godt uddannet," siger hun og fortsætter: "Men det er også unge, som ikke har en bevidsthed om kolonitiden og et had til de tidligere kolonimagter og som ikke er specielt religiøse. Derudover har de adgang til de nye sociale medier som Facebook og Twitter og de ved, hvordan de bruger dem til at kommunikere."

Italesæt angsten
"Det er jo i høj grad samfund, der har været præget af angst og angst genereres af tavshed og undertrykkelse som Kierkegaard skriver og her har brugen af de sociale medier været med til at bryde tavsheden og det giver luft og energi og plads til forandringer. Det kan igen overføres på organisationer som også kan være lammet af angst, fordi der er meget der ikke bliver italesat eller fordi der er nogle skjulte dagsordner," siger Ole Fogh Kirkeby.

Al Jazzare og et nyt billede
Julie Elisabeth Prozan-Jørgensen følger løbende med på nyhedskanalen Al Jazzare, som hun mener giver den bedste dækning af situationen. "Det er umuligt nu at sige, hvor det hele ender - om der reelt bliver større social og politisk lighed og frihed eller om det hele ruller tilbage. Men uanset hvad, så har de unge oprørere fundet en ny og værdig stemme - og vi i Vesten har fået et andet blik på araberne, som en meget mere mangfoldig gruppe," slutter hun.