CCCELF

Teamcoaching er god medicin i krisetiderSENDSENDPRINTPRINT

"Teamcoaching har hjulpet medarbejdere videre i forbindelse med nedskæringerne på Rigshospitalet," fortæller oversygeplejerske Hcau-Tin Woo. Arbejdet med anerkendelse og coaching har bl.a. ført til at hendes afdeling var nomineret til Rigshospitalets Arbejdsmiljø Pris i år.

Af Jens Larsen

Fra 16. etage på Rigshospitalet kunne man se langt, hvis sneen ikke dannede et hvidt gennemsigtigt gardin på denne kolde vinterdag. Men Parken ligger nede til venstre. Lige oven over os er Rigshospitalets helikopterlandingsbane. "Når den kommer med patienter, hænger den stille i luften ude foran mit vindue" siger Hcau-Tin Woo. Hun er oversygeplejerske på Hepatologisk Klinik, der tager sig af patienter med leversygdomme.
"Som andre har vi været igennem nedskæringer her på Rigshospitalet og i den forbindelse har jeg teamcoachet to grupper og oplevet, at det er et godt redskab," fortæller Hcau-Tin. I sommers afslutttede hun Copenhagen Coaching Centers coachinguddannelse på masterniveau med professor Ole Fog Kirkeby fra CBS som censor. Emnet var teamcoaching i tider med nedskæringer. Hun fik 12 til eksamen.

Coaching er god medicin under nedskæringer

Hun finder et glas frem med Nescafe fra skabet og skubber skålen med pebernødder lidt frem over bordet. "Når medarbejdere står til at miste deres arbejde oplever de stress og frustrationer og her kan teamcoaching være med til at skabe et rum, hvor medarbejderne kan dele deres oplevelser og arbejde med, hvordan de kommer videre. Coaching handler jo i høj grad om at få mennesker til at ændre perspektiv og se muligheder i stedet for problemer," fortæller Hcau-Tin, som mener, at det er vigtigt, at man ved noget om kriseteori og stress i den slags situationer.

Coachen som sygeplejerske

"Jeg tror, at det at være sygeplejerske og coach er beslægtet. Det falder sygeplejersker naturligt at coache. Vores job kræver jo empati og omsorg for patienterne, og det kræver coaching også. Som sygeplejerske skal du have en fornemmelse for, hvornår patienten og de pårørende er parat til forskellige informationer. Den samme fingerspidsfornemmelse skal du have som coach," siger Hcua-Tin. Hun ser sygeplejersken som en slags patientens advokat, der er til for at hjælpe, så patienten kommer bedst muligt igennem forløbet. "Det er ikke altid let og coaching er for mig meget mere end spørgsmål og hurtige løsninger," siger hun.

En anderledes coachinguddannelse

"Årsagen til at jeg valgte Copenhagen Coaching Centers uddannelse var, at jeg havde oplevet nogle coachingseancer og teknikker som var ekstremt løsningsorienteret. Jeg synes det virkede for let og overfladisk og ville have en større viden." Efter at have undersøgt forskellige muligheder valgte hun den 2-årige coachinguddannelse i Copenhagen Coaching Center, der bl.a. kombinerer filosofi med coachingens forskellige psykologier og hvor der trænes i teamcoaching, ledelsescoaching og værdicoaching.

Norminering og diplomatkompetencer

Den viden og træning Hcau-Tin har i coaching og kommunikation bruger hun i mange forskellige forbindelser i sit lederjob. "Det er en kompetence, der kan sammenlignes med at være diplomat tror jeg. Det hjælper dig til at få tingene til at fungere lettere," siger hun.
På uddannelsen arbejdede hun bl.a. med "anerkendelse" med afsæt i den tyske filosof Axel Honneths teorier. "Den viden brugte jeg helt konkret i forbindelse med en anerkendende APV, som medarbejderne var rigtig glade for, og det betød at vi blev nomineret til Rigshospitalets Arbejdsmiljø Pris," siger hun. På vej ud af afdelingen bliver jeg præsenteret for en af Hcau-Tins medarbejdere, der har travlt, men tid til at smile..

Nyhedsbrev

Kontakt mig

Tilmeld dig uddannelsen

Den Offentlige Lederuddannelse - DOL

Den offentlige lederuddannelse

Vi er blevet certificeret til at udbyde en vifte af offentlige lederuddannelser.

Læs mere her