01/10/2026
17:00 – 19:00
Copenhagen Coaching Center, København

Nadia El-Salanti – Bæredygtig produktivitet

Nadia El-Salanti er cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi, forfatter og stifter af rådgivningsvirksomheden Humera. Hun har tidligere været chefpsykolog med ansvar for den globale trivselsstrategi i Novo Nordisk, hvor hun gennem mere end et årti arbejdede strategisk og operationelt med mental trivsel, psykosocialt arbejdsmiljø og stressforebyggelse.

I sit arbejde beskæftiger hun sig med et grundlæggende dilemma i moderne organisationer: Hvordan skaber man resultater på arbejdspladsen uden samtidig at slide de mennesker ned, som skal levere dem?

Ambitioner, tempo og høje krav behøver ikke stå i modsætning til trivsel. Men hvis kravene overstiger ressourcerne, hvis autonomien forsvinder, og hvis der ikke er plads til restitution, kan konsekvensen være stress, lavere engagement og i sidste ende forringet produktivitet.

Samtalen inviterer derfor til refleksion over, hvad bæredygtig produktivitet egentlig kræver af moderne ledelse, og hvordan vi skaber organisationer, hvor både mennesker og resultater kan lykkes over tid. Samtidig vil samtalen kredse om, hvordan tempo, ambitioner og høje krav kan gå hånd i hånd med trivsel, samtidig med at man understøtter produktiviteten og forebygger stress og sygefravær.

Tilmeld dig arrangementet herunder. Bemærk at arrangementet er forbeholdt medlemmer af vores community.

Er du endnu ikke medlem, så kan du tilmelde dig her.

Tilmelding - Events

 
Mikkel Wold - Fotograf: Kamilla Krøier